Er fuld – af taknemmelighed!!!

Så lakker det mod enden for denne del af turnéen.
Har de sidste par dage kørt Nordjylland tyndt og holdt foredrag alle mulige forskellige steder.
Jeg elsker at holde foredrag. Jeg er ved at skide i bukserne af skræk over det hver gang, men hver gang det er “overstået” og jeg sætter mig i min bil for at køre til næste sted føler jeg mig 4 meter høj og bred og 30 kg lettere fordi jeg GJORDE det og jeg overlevede det.
image
For mig er det min måde at overleve på og få vendt mit “mobbehelvede” til noget brugbart og noget konstruktivt.
I håbet om at kunne hjælpe andre. På den måde kan jeg forsvare inde i mit hoved hvorfor jeg skulle igennem hvad jeg skulle igennem.

-“what dosnt kill you, makes you stronger!”

Det giver mig sindssyg meget energi at holde foredrag, fordi jeg bliver revet ud af min comfort zone! Men det er også benhårdt – og jeg har sovet godt de sidste par nætter. For er helt drænet for energi om aftenen. Efter et par dage med tre foredrag om dagen.
imageimage
Mit første foredrag tog meget udgangspunkt i min første bog “Silas – bag dansen” og handlede udelukkende om mobning.
Mit nye foredrag jeg netop har startet disse dage – tager udgangspunkt i min nye bog
Og handler, udover mobning – om at tage ansvar for sit eget liv, man kan ikke ændre fortiden, men måske bruge den konstruktivt til at ændre sin fremtid til det bedre. Om at finde modet til at være sig selv – på godt og ondt.

De sidste par dage har jeg pendlet mellem Århus-Aalborg Aalborg-Aars Aars-Hjørring Hjørring-Nørresundby videre til Frederikshavn og nu på vej til sidste stop før Kbh kalder igen, Ikast.

Har talt for unge som gamle, høj som lav. Elever og pædagoger.
Har netop talt for 400 sjette klasses elever – og det rørte mig sgu dybt. At se 400 12/13-årige klar til at tage kampen op mod mobning og prøve at gøre hvad de kan for at få verden til at blive et rarere sted for alle. De gik sgu lige i hjertet!!!! Og blev endda præsenteret af kommunens borgmester 😉
image

Nu skal jeg til Ikast og tale for en gruppe unge udsatte børn på et værested. Som alle kæmper med hver deres frygtelige fortid. Håber vi i fællesskab kan hjælpe hinanden hen mod at se lyset for enden af tunnelen i løbet af aftenen.
image

Jeg elsker at blive bekræftet i at vi som danskere godt kan stå sammen når lokummet brænder og hjælpe hinanden. Bliver sgu lige stolt hver gang.
Tak til alle jer der er kommet og hørt mig de sidste par dage.
Er sgu imponeret over jeres vilje til at ville gøre en forskel!!!

Et perfekt døgn!

For pokker hvor bliver man stolt af at være dansker i disse dage! Vi kan sgu det der med at stå sammen når det gælder!
Især i sådanne en uge som vi netop har været igennem.
145.000.000kr – wauw!!!!!!!

Og hvor var det dejligt at være med i den særlige Knæk Cancer udgave af Vild med Dans i fredags…
For det første dejligt bare at være tilbage i studiet og mærke energien. Dejligt at se alle mine kollegaer igen. Og dejligt at mærke jeg savner at være der!!

Men dejligst af alt – dejligt at møde en kvinde som Pernille og få lov at få en hel uge i hendes selskab.
image
Vi vandt ikke konkurrencen – but then again – we did. For os tre par fik skrabet TRE millioner sammen!!! På en uges arbejde og hygge lykkedes det os at skrabe tre mill. sammen!!! Sindssygt! Og det får en til at føle sig som en vinder.
Er imponeret over hvor langt både Torben, Trine og Pernille kunne nå på en uge. Men hvor der er vilje er der vej!
image

Elskede at ingen af dem som sådan var nervøse – men egentlig bare glædede sig og var stolte over at kunne hjælpe! Dét gør dem til Danmarks modigste dansere.

Også dejligt at have brugt en hel uge i selskab med René og Claudia igen.
image

Og til sådanne et show er der bare en helt særlig stemning. Konkurrence bliver sekundært og fællesskab bliver primært!

Efter showet tog både Johannes, Louise (hun var i studiet som publikum) og jeg med i byen til den lyse morgen.
Det er evigheder siden vi alle tre har været i byen sammen! Lige hvad vi trængte til.
Placerede MaggieMy hos farmor og drak igennem. Og dansede på bordene.
Noget der ikke længere er givet der er tid til, men nu er en kæmpe luksus.
Og der blev giver fuld gas. Lukkede Zen klokken 5 og blev fulgt pænt til dørs af personalet.
Derefter videre på en anden bar og hjem klokken 7!!! Vi var unge med de unge igen for en enkelt aften.

Lørdag var der tømmermænd på fuld spade – og meget stille babyleg!! 😉
image
Et perfekt familie døgn! Elsker de få stunder man kan nå både at være ung og samtidig familie 😃

Elsker sgu min familie 😃

Håber I har nydt jeres weekend og er klar til en ny uge lige om lidt?
Knus Silas

Hurra – endelig udkommer min nye bog “Helt Ærligt”

image

Hurrrrraaaaaa….. Endelig må jeg sige det højt…

Nu udkommer min nye bog endelig.

Den har titlen ” Silas Holst – Helt Ærligt”.

Du kan læse meget mere om den her

Der kan du også se billede og bestille den inden den rammer butikkerne..
Er så spændt på at kunne dele den med jer..den udkommer på fredag d.23/10 i diverse boghandlere.

Den er skrevet i samarbejde med den dygtige og arbejdsomme Katrine Memborg..

En samtale bog vi har skrevet over mange timers kaffe, tårer, grin, selverkendelse, frustration og sushi…

image

Mange timers arbejde og selverkendelse ligger bag. Og mange spørgsmål der fik mig til at indse en masse ting undervejs. Meget terapeutisk egentlig.

Den handler om det at være en del af en regnbuefamilie (naturligvis), om at blive far, at prøve og holde sammen på en karriere samtidig med et familieliv.
Om reality tv, politik og dårlig opførsel. Om homoer og heteroer. Om snæversynethed og næstekærlighed.
Og hvorfor vi danskere burde være lykkeligere end vi ofte er…

Er så spændt på at høre fra jer efter fredag om I kan lide den.
Eller om I nu alle er sure på mig hahahahaha …

Nyd jeres mandag. Vil nu glæde mig til at køre ind på Forlaget imorgen tidlig og hente mit eget eksemplar…

Hurrrrraaaaaa….!!!!!

Another Day at The office…

Når jeg nu alligevel er væk fra familien på turné, så kan man ligeså godt pakke dagen med Jobs i det jyske…
Så går dagen hurtigere og jeg kan arbejde uden den evindelige dårlige samvittighed… Jeg er nok lidt arbejdsnarkoman. Og siger aldrig nej til arbejde. Synes dog jeg er blevet bedre til det efter Maggie er kommet til verden.
Men når jeg nu alligevel er væk hjemmefra kan man jo ligeså godt fyre helt op !! 😉
Spillede igår aftes i Vejle og skyndte mig (som den voksne) efter forestillingen op på mit værelse og gik tidligt i seng. For i morges startede min dag med at danse med 40 børn og deres forældre i Ønskebørn i Vejle.
image
Jeg er jo som nævnt i et tidligere indlæg ambassadør for kampagnen
“En generation uden hiv” lavet af Aidsfondet. Læs mere om kampagnen her .

Dejlig morgen og vanvittig søde børn..

image
Nåede da også lige at shoppe lidt til Maggie.

Disse støvler i str.22…. Nuuuurrgggghhhh….. 😃😃😃
image

Derefter drønede jeg til Århus og var “vært” ved et arrangement i Bruuns Galleri.
Derefter drøne tilbage til Vejle hvor vi har dobbelt forestilling idag.
image
Nu er vi igennem den ene og om 30 minutter starter nummer to…

Glæder mig allerede. Jeg føler mig sgu tit priviligeret i mit arbejde. Jeg ELSKER det… Og elsker alle de muligheder og oplevelser jeg får… Er meget taknemmelig!!!

Backstage – Vejle premiere

image

Så er turné bussen kommet til Vejle…
Jeg kom pga vejarbejde alt for sent og nåede kun at hoppe direkte fra bilen ind på scenen til lydprøve.. Min telefon døde for batteri på vejen over Fyn og kærte uden adresse mod Vejle.. Kørte lidt på må og få indtil jeg ved et tilfælde ramte Musikteatret.

Jeg har aldrig spillet i Vejle før – og er du gal et flot musikhus. Med vanvittig fed lyd. Kæmpe fornøjelse at stå på den scene her til aften. Får fornøjelsen hele weekenden.
Min Girl-buddy Christine Astrid bliver 35 Idag og her efter forestillingen har chefen sørget for et par kolde bajere.
image

For det skal ikke være en hemmelighed at man efter en forestilling godt kan gå hen og blive sådan lidt Hans-Christian-små-tørstig…!!
image

Efter et par dage i København er det dejligt at være sammen med “familien” igen… Sgu trist der kun er en uge tilbage…
image
Det er så hyggeligt at være sammen med disse mennesker hver dag.

Lige om lidt kalder hotellet og “Vild med dans” på computeren…

Der er sgu noget meget skønt ved turné liv (i korte perioder) 😉

Skål allesammen og nyd jeres fredag aften…
image

Pas på jer selv!!

Older posts