On The Road again…

Så starter den næste del af Touren…
image
Idag kører bussen mod Randers. Og jeg er SÅÅ glad for at kunne sige at jeg er ombord..!
Var på en sports special klinik – Gildhøj – i mandags med min fod. Lægen sagde at jeg ikke kunne fucke min fod mere op. Jeg ville udskyde helings processen så længe jeg dansede rundt på den, men så længe den er tapet korrekt ind så skader det ikke. Så er det bare et spørgsmål om hvor høj min egen smertetærskel er – og den er gudskelov høj. For det kommer til at gøre nas, men det er til at leve med. Så længe lægen sagde at jeg ikke kommer til at skade den yderligere og heller ikke kommer til at få varige mén – så er jeg glad.
Så nu bliver den tapet op, noget af koreografien laves om, så jeg fx kun skal dreje på højre fod og ikke venstre og smertestillende bliver fyret ned!

Im back in business!!!

Glæder mig til at spille i Randers kl.20.

Er sgu lidt nervøs fordi det nu er fire dage siden. Håber jeg kan huske det hele!

Jeg har lige kørt Maggie i dagpleje, efter verdens hyggeligste morgen. Med ballon leg, morgenmad og mange kram…
Elsker at hun er nået til kramme fasen… Der krammes non stop – og det er nok verdens hyggeligste ting EVER!

image
Nu vil jeg drøne mod DGI byen og hoppe på bussen der kører om en time.

Randers – here we come!!!!!

Vild med dans – min mening om program tre…

image

Kampen om at vinde årets ‘Vild med dans’-trofæ mellem årets ti resterende par ligger nu fuldstændig åben.

Jeg synes, at de par, der ellers har holdt et højt niveau i de første programmer, skuffede i fredags, og at de par, jeg omvendt ikke har haft den store tiltro til, virkelig trådte i karakter.
Især Sharin Foo og Frederik Nonnemann samt Karen Mukupa og Michael Olesen var to af de par, der særligt imponerede mig i fredags. Faktisk synes jeg, at Sharin Foo og Frederiks Nonnemanns salsa, som de dansede til Barbara Moleko-hittet ‘Paranoia’, er den hidtil bedste dans, der er blevet danset i ‘Vild med dans’ i år.

image
Den dans er uden sammenligning den, der har taget pippet mest fra mig i år. Jeg var meget imponeret. Jeg har savnet, at der er blevet taget nogle chancer i programmerne i år, og at der skete noget – og det gjorde der virkelig her. Frederik skal have credit for at tage det hele så langt ud i forhold til koreografi, stemning, lys og musik. Han og Sharin leverede en meget teatralsk salsa, og Frederik laver bedre koreografier i år, end han nogensinde har gjort. Og så er Sharin bare så spændende at følge, der sker noget hver uge. Man kan se, hun er hurtig til at lære ting, og hvis Frederik bruger bare én time mere om ugen på at lære hende de tekniske ting, såsom hvor vægten skal være, så kan de blive sindssygt fede og komme virkelig langt.

Jeg forstod ikke helt dommerne, hvad angår Karen og Michael. Man kan se, at Karen har fået den overordnede idé om, hvad standarddans er. Stemningen og energien har altid været der, men nu er det tekniske også ved at komme. Hun rykker ret hurtigt, og man kan se, at Michael er ved at have grejet hende. Dog irriterede det mig, at de dansede til ‘Pretty Woman’, og at Karen havde en rød kjole på. Der så jeg gerne, at man havde rystet posen. Der er blevet danset tango i rød kjole til “Pretty Woman” før…(!!)
image

Rent teknisk leverede Søs og Mads ikke den bedste jive. Jeg kan lide alt andet ved dem, men det var altså ikke deres bedste dans. Jeg er også stor fan af Stephania og Morten, og de er virkelig dygtige sammen. Men som Anne Laxholm sagde, så må hun aldrig træde ned uden at komme ned på flad fod, når hun går baglæns. Jeg ville elske at se de to tage en chance og gøre noget anderledes.
De er møg dygtige, men ville så gerne se Morten fyre op for alle de kreative ideer og tage lidt chancer.
Det var også første gang jeg ikke faldt helt på røven over Ena.

Men egentlig synes jeg at det gør programmet mere spændende på fredag. Nu er feltet helt åbent igen synes jeg… Jeg glæder mig til fredag ihvertfald!!

Hvem var dit yndlingspar i fredags?

Og er vi enige eller synes I jeg er helt væk?? Hahahaha

Du kan læse mere af min anmeldelse af programmet på Vmd.tv2.dk

Hairspray audition

image

Så er dagen ved at være gået.
Jeg har været i Tivoli hele dagen – siden kl.9.30 imorges.
Vi holdt audition på Tracy-rollen til “Hairspray”..

image
60 piger var blevet valgt ud af mere end 300 indsendte videoer.

Og jeg skulle agere vært på arrangementet.
Sende deltagerne ind og tage imod dem efter deres prøve. Og være til rådighed for spørgsmål osv.
Jeg tænker at jeg var Lise Rønne i X-factor for en dag 😉

Stolt af at få lov til at være en del af udvælgelses teamet for første gang i min karriere.

Troede det ville være meget mindre nervepirrende at stå på den side af panelet. Men det var det sgu ikke. Var nervøs på alle deltagernes vegne. Og ville så gerne at der var 60 der kunne spille Tracy!

image

Men ellers en VIRKELIG fed dag!! Pga de 60 piger der kom Idag.

Shit hvor var der meget talent samlet i Tivoli.. Virkelig en fornøjelse at se så mange modige piger!

image
Det kræver sgu balls at gå ind på scenen i Koncertsalen foran et syv mands dommerpanel og smuttende kameraer og give alt man har!

Og synes det er så fedt at der bliver lukket op for at alle har muligheden for at vise hvad de kan.
Og er du sindssyg der er meget talent.
Alle 60 imponerede mig sgu.

Men 60 kan desværre ikke gå videre. Og idag blev der valgt 17 ud der gik videre fra sang runden og til dans.. Nu skal dommerne så vælge ud hvilken ti stykker de vil have med videre på bootcamp om en måned.
Jeg er sgu spændt – men fedt at vide at vi kommer til at finde den perfekte Tracy..! For hun er der…
Nu er jeg bare spændt på hvem panelet tænker skal være min nye kollega.
Men er helt rolig efter idag.. De rigtige 60 var der Idag og nu skal den ene helt rigtige Tracy findes..
Bliver spændende!!

Men tak til alle jer 60 der kom Idag – I gjorde min dag fantastisk.

SåÅ fedt at se hvordan I støttede hinanden, hjalp hinanden og bakkede op.
Det er der sgu mange der kunne lære meget af …

Pøj pøj til jer resterende 17!!!

Uanset hvem af jer det bliver, bliver jeg en glad Corny Collins…!!
image

Øv med øv på!!!!

image
Sikke et døgn..

Ikke det fedeste i mit liv.

Har altid sat en kæmpe ære i at passe mit arbejde til UG med kryds og slange..
Og eftersom jeg har en danse baggrund/opdragelse har jeg også altid lært at man går på scenen uanset om man har influenza eller en brækket fod..
Jeg har aldrig misset en forestilling EVER..!
Jeg har før danset en forestilling med en forstuvet fod (Crazy for You) og lavet forestilling med en skulder der var gået af led (Dirty Dancing) – og derfor er det noget nær den værste følelse jeg fik mig i morges da jeg vågnede på mit hotelværelse i Ålborg. Jeg kunne stadig ikke mærke min fod eller støtte på den.
Prøvede at tænke den måske bare skulle “gåes varm”.. Men efter tyve minutters vrikken og opvarmning var der stadig ingen følelser i foden…!!
Og måtte tage den tunge beslutning sammen med min chef og Forestillingsleder at udgå af forestillingerne i dag.
Den var svær at sluge. Ens egen stolthed og ansvarsfølelse led et knæk.
Tudede tre timer i formiddags da jeg indså at jeg for første gang i min karriere måtte aflyse en forestilling.
Den eneste trøst er, at jeg ved jeg har en vanvittig dygtig understudy, Christian Lund som kan forestillingen 100%.
Det er min egen stolthed og skyldfølelse over eventuelt at skuffe publikum havde det værst.
Hader at skuffe folk. Og er meget ked af jeg ikke kunne være der.
Men blev smuglet lyn hurtigt ud af Kongreshuset to minutter efter forestillingen kl.16 startede. Og ud i en taxa og til lufthavnen og direkte hjem så jeg kan komme til behandling her i Kbh allerede imorgen. Og forhåbentlig være tilbage på nul komma fem.. Stod det til mig står jeg der igen imorgen, men da jeg kæmpede mig igennem anden akt igår aftes på forstuvet fod kunne jeg mærke at jeg kun kom igennem det pga adrenalin. Og håber nu bare at behandling imorgen gør underværker.

Jeg er frygtelig ked af hvis jeg har skuffet nogle, men tro mig – havde jeg kunne bare støtte på foden så havde jeg stået der. Men det kan jeg desværre ikke… 😔

Og har hørt fra et par publikummer at mine kollegaer gav jer en fed forestilling i dag. Og jeg har nemlig verdens vildeste og fedeste kollegaer…!!!
Det er verdens sejeste teaterhold!!

Og verdens dejligste ledelse der træffer de svære, men rigtige beslutninger når jeg nu ikke selv kan..
TAK til og for jer alle…!!!

Vi ses lige om snart…!
Lige nu ligger jeg på sofaen med foden oppe. Har fået hentet krykker hos min mor, nu jeg ikke kunne låne nogle på sygehuset .

image
Dækket ind på smertestillende og foden bundet ind. Håber det går tjept med bedringen…!!

Glæder mig til at møde jer allesammen ude i Musikhusene på resten af turnéen…😘

Show must go On…

Øv øv øv…

Havde glædet mig hele dagen til at gå på scenen i Aalborg Kongres og Kultur Center og spille “Grease”.

Første akt gik godt ud over nogle lyd problemer vi fik improviseret os ud af..

Efter pausen starter vi forestillingen ud med et danse nummer “Shakin at The highschool” og undervejs i koreografien skal drengene glide gennem pigernes ben og under pigerne og ende foran dem. Jeg danser under nummeret med Rizzo – og da jeg satte af og hoppede ned for at glide sad min fod fast i gulvet.
Problemet var bare at det gjorde resten af min krop ikke. Kroppen fortsatte ned og under, men min fod sad fast..!
Og da jeg kravlede mig frem (på den mest uelegante måde) kiggede jeg baglæns på min fod og så den sad omvendt!! Skoens sål pegede opad mod mig..?!? 180 grader forkert…????

image
Og derfra gik alt lidt i sort.. Jeg ved ikke helt hvordan jeg kom igennem dansen for kunne ikke støtte på foden. Og overhoved ikke mærke den. Jeg fik danset færdigt på en fod – og lige efter (under den næste spillescene, fik jeg hoppet ud i kulissen og kastede mig i gulvet. Gudskelov
mine kollegaer er fede, så de stod klar med is poser.. Knaldede en pose på foden for at kulde-lamme den og dermed bedøve den. For det eneste jeg kunne tænke var at næste ting i forestillingen er det helt store dansenummer “Born to Handjive” – hvor jeg blandt andet har en lang solo…!!
image
Resten af forestillingen står lidt hen i det uvisse – kun med smerter, men fik da hinket mig igennem. Kun fordi mine super fede kollegaer stod klar med isposer non stop. Og fordi mine kollegaer på scenen er så fede at de ændrer deres måde at spille på for automatisk at tilpasse det, så jeg skulle bevæge mig mindst muligt på scenen.

I er så dygtige – og jeg er så taknemmelig for at få lov at arbejde med jer hver dag..

Måtte udgå at “Grease Lightning”
Til sidst i forestillingen. Hvilket jeg hadede…!!!
image
Har aldrig udgået af noget.
Men undervejs i “youre The ONE thar I want” forsvandt adrenalinen ud af kroppen. Hvilket jeg tror var det eneste jeg overlevede på igennem anden akt.
Kroppen kan meget så længe den er i chok. Men da jeg trådte ned på venstre fod midt i nummeret kunne jeg mærke at alt overlevelse havde forladt kroppen og tilbage var kun av av av..!
Så det gav sig selv – for jeg kunne ikke stå på benet mere..
Fik dog humpet mig ind til første fremkaldelse, men måtte opgive de næste to.
Og blev med det samme kastet ud i en taxa og kørt
På Ålborg Hospital til røntgen…
Gudskelov ikke brækket, men kraftigt forstuvet og ledbåndene er forvredet..?!?!?
Lægen forstod ikke hvordan jeg havde kunne stå oprejst på den fod – men som jeg sagde “en smule vilje får en langt!!”

image
Nu er jeg bundet ind og håber det bedste og krydser fingre for hævelsen når at forsvinde så jeg kan stå på scenen igen kl.16…!
Lige nu er min fod helt blå og er hævet op som en tennisbold midt på foden… Men håber det bedste

Please please please….!!!!

Har prøvet det før, men aldrig haft en så hævet fod…!

Skriver så snart jeg ved noget nyt!

Er der nogle der har gode råd mod forstuvede fødder??