God start på 2017 – og godt nytår til alle

Året 2017 kunne næsten ikke være startet bedre.

En ting er at vi lige nu går og venter på at lillebror kommer til verden når som helst og glæder os vanvittigt og dårligt kan få armene ned over det, så er noget nær det umulige sket i mellemtiden.

Mit lille hjertebarn “GREENBURGER”  er efter kun 3 måneders levetid blevet nomineret til en af de helt store priser, nemlig “Årets Veganske Restaurant” … Det er så vildt og vanvittigt at det er svært helt at forstå… Vi er oppe imod fire af de helt store favoritter inden for kategorien.img_6443

Men bare det at vi er kommet i så fint selskab så hurtigt er såå vildt!!

Vi er meget på toppen og sindssyg stolte.

Tænk nu hvis man mod alle odds skulle gå hen og vinde den? Og kunne kalde sig “Årets Veganske Restaurant 2017” .. Wauw!

Vi har på de tre måneder vi har eksisteret åbnet tre restauranter og arbejder lige nu frem mod en burgerbar i Århus og en i Odense.

Er så stolt over noget der startede som en ide på en post-it for et par år siden er blevet taget så vel imod og på rekordtid har kunne åbne tre forretninger. Det er alt sammen takket være alle jer der    kommer og spiser og hyggesnakker. Så TUSINDE TAK TIL ALLE JER!!!

Hvis du har tid og lyst så tager det

10 sekunder at stemme og kan stemmes via dette link:

http://madmedmedfoelelse.dk/arrangementer-2/aarets-veganske-priser/

(Nederst på siden under de listede nominerede i alle kategorier…)

Tak for at have taget så godt imod os… Håber at se jer på Frederiksborggade 26 eller Vesterbrogade 30 (eller ugen ud på Verdenshjørnet lige ved Nørrebro st.).

 

img_6458

 

Lidt nyheder fra Burgerbaren

Nu har min lille burgerbar “Greenburger” været åben i to uger og sikke en start vi har fået – det har været virkelig overvældende! Mange flere kunder end vi havde turde håbe på og meget mere begejstring over vores mad end vi havde turde drømme om. Selvom vi selv er ret begejstrede også 😉

gb-facade

Jeg nyder virkelig at stå i min biks fra tid til anden og sælge burgere, blandt andet vores bestyrer Lone. Det er en dejlig adspredelse fra mine andre jobs og simpelthen så hyggeligt at få en sludder med så mange forskellige mennesker på en dag. Og jeg elsker hver dag at se de finjusteringer der kommer, både hvad mad og indretning angår.

Vi har lyttet meget til vores kunders gode råd og har fået optimeret via deres hjælp her de første 14 dage. Indretningen af stedet falder også mere og mere på plads. Langt det meste var på plads til åbningen, og der mangler stadig ting som kunderne kan bemærke. Men det hele falder stille og roligt på plads. I går fil vi kasseapparaterne til at stå det rigtige sted, trukket nye ledninger osv. Vores nye sodavandsmaskine kommer i denne uge og vi har fået vores vores isterningmaskine til at virke igen.

En af de svære ting ved opstarten var noget så simpelt som at finde lamper, mærkværdigt nok. Men fordi vi arbejder i stærke grønne og stærke gule farver har det været en udfordring at finde. Heldigvis fik vi virkelig god service hos Lampeguru.dk i Ringsted, hvor Steffen hjalp os med at finde disse skriggule Philips pommes frites lamper!:

 

pommes-frit-lampe

 

De passer perfekt ind i vores burger/fritter koncept og jeg er på toppen over dem!!

I fredags kiggede Anna David forbi og sang et par Grease-numre sammen med mig på Kulturnatten. Og jeg tænker vi rigtig gerne vil afholde en masse hyggelige events nede i burgerbiksen og ville elske hvis I havde ideer I gad at dele?

Tænker selv at kunne være sjovt at lave en danse/burger formiddag om søndagen? En times danseundervisning med mig og burgere efterfølgende? Skriv rigtig gerne gode ideer i kommentar feltet, de vil blive taget imod med kyshånd.

Og håber at se jer i Greenburger på Frederiksborggade 26, 1360 Kbh K. Til en snak, en burger, en kaffe eller bare et kram 😘

Long time no see

Nu er det ved at være tusinde år siden jeg har blogget sidst,  men nu tænker jeg det er tid til en lille opdatering på de sidste måneders begivenheder – der er sket så frygtelig meget, at det til tider har været svært for mig selv helt at følge med! 

Det er alt sammen skønne ting. Mange ting som jeg har drømt om hele livet, så jeg kan bestemt ikke klage. Det er bare som om alle tingene har ventet i 33 år og nu har de lyst til at komme væltende på samme tid.

Det har været svært at finde ledige timer i døgnet til at skrive. 

Vores familie har det dejligt, vi har renoveret hus, jeg har haft prøver på Anything Goes på Det Ny Teater, samtidig med jeg spillede 9 forestillinger om ugen i Operaen med Dirty Dancing.

Jeg er igang med at åbne en Burgerbar… (Mere om det senere).

Samtidig har jeg også fået mig et orkester, hvilket er noget jeg har drømt om længe. Et rigtig festorkester der spiller alt lige fra Gitte Hænning til Rick Ashley, Otto Brandenburg til Tina Turner. Det er virkelig sjovt! Vi er gået all in og vi hedder “Silas Holst & The Flamingo Orchestra”  I skrig gul kalvekrøs og stofbeklædte lamper spiller vi op til fest. Vi havde debut for noget tid siden på Damhuskroen, hvilket var et meget uhøjtideligt job, men samtidig en virkelig sjov aften!

Nu har vi lidt jobs rundt om i landet når vi kommer hen mod juletid og fra næste sommer kommer vi til at spille mange koncerter. Jeg lover at holde jer opdateret med en Tour plan… Vi håber vi rammer en by nær dig!!

Vi fik forleden skudt plakater, billeder osv. hos min absolutte yndlings fotograf Emilia Theresa i hendes studie. Hende bruger jeg altid når jeg skal have lavet billeder. Top prof, tjekket, hurtig og dygtig! 

Vi havde fået lov at låne en masse funky tøj af David K fra “Herrernes Magasin” (http://www.davidk.dk/) – virkelig lækkert.. Vi synes selv vi ramte den rigtige stemning og look. Hvad siger I? 

Silas Holst - Herrernes Magasin 2 Silas Holst - Herrernes Magasin

Vi er meget glade og glæder os til at ramme landevejen snarest og få skabt en fest!! Lige så snart en vis Burgerbar er åbnet på lørdag!!!

14 dage… And still going Strong …!

Så er dag 14 kommet… De magiske to uger!!!
Røgfri…

image

IMG_2418
Har kæmpe optur over det ser ud til at lykkes denne gang…!
Er faldet i én gang, helt uden at tænke over det røg jeg en halv cigaret i fredags med en gin tonic. Som om de to ting bare hang sammen…?? Røg en halv cigaret og fik kvalme to minutter efter. Og siden har trangen været der meget få gange. Måske ikke det værste at falde i, når resultatet var kvalme…? Det øger ihvertfald ikke lysten…
Så tror faktisk på der er en mulighed for succes nu!
Lysten til en cigaret dukker op et par gange om dagen. Men meget færre gange end for bare en uge siden.. Har talt gangene idag og det er kun sket fire gange.
Forstår ikke helt nu, hvorfor jeg så har røget 25 om dagen førhen?? Det er vel ikke altid lyst, men ligeså meget bare vanen.
Det er hårdt at stoppe. Ikke fysisk. Har hverken rysteture, humørsvingninger (ikke noget jeg selv bemærker ihvertfald 😂)
Det der er svært er, at på mange måder er det som at sige farvel til en god ven. En god ven man egentlig ikke har lyst til at slippe, men som man ved man skal fordi det ikke er godt eller sundt for dig.
Men cigaretter har i halvdelen af mit liv været “min ven”, min bedste ven længe…
Den har været der når livet har gjort ondt. Den har “trøstet” mig når jeg har været ked af det. Fejret livets store stunder og succeser. Og været der når jeg var alene og kedede mig. Og nu skal den erstattes.
Gudskelov kan det lade sig gøre at finde en god midlertidig erstatning.
Han hedder for mig Nordik e-cigaret. Som jeg tillader mig selv at få følgeskab af den første tid.
Ikke resten af livet, men i en periode indtil jeg kan stå på egne ben. Uden savn.
Jeg bliver ikke forpustet mere.
Jeg kan gå til femte sal uden at tænke “åh nej, jeg kan sikkert ikke få luft!”
Jeg kan træne en time med min træner hårdere end nogensinde, uden at føle jeg bliver kvalt. Og jeg kan løbe fem kilometer så let som ingenting nu.
Min hud er begyndt at skinne igen. Jeg har tusinde gange mere overskud. Og energi.
Og vigtigst af alt – jeg er mere stolt af mig selv end nogensinde før!!
Alt det takker jeg af hele mit hjerte Nordik for…!
Tænk den lille fyr skulle blive min redning.
Håber bare ikke det bliver ligeså svært at sige farvel til ham når tiden snart kommer til det.

Min nye vens fulde navn er Nordik Pro…! Han fåes med nikotin…! Hvilket har gjort det hele meget nemmere… Han fåes også uden, men så stærk var jeg ikke i første hug.

Dette skal ikke lyde som om jeg er blevet hellig (for det bliver jeg aldrig – folk må altid ryge lige hvad og hvornår de vil uden jeg skal belære dem) og dette må heller ikke lyde som om jeg bare top reklamerer for Nordik, dette er kun skrevet fordi det virker!!! Også på en som mig – en der aldrig troede at han skulle drukne sine 25 daglige venner i lokummet.

Til alle der bare har en lille overvejelse om at stoppe med at ryge / eller holde pause – som jeg kalder det – PRØV Nordik Pro!! Det VIRKER!!
To af mine andre storrygende venner er efter de smagte den, også hoppet med på vognen!

Jeg er evig taknemmelig for jeg mødte min nye ven og vil nyde ham lige så længe jeg føler der er behov for det….!

Mit nye bekendtskab gør mig stolt!!!

Næste delmål er en måned !! Krydser og tænker at det nok skal gå!!

😘😘😘

Livet dufter bedre, smager bedre og føles bedre!!
TAK af hele mit hjerte til hvem end det geni er der har udviklet Nordik Pro… Du/I har måske givet mig ti år ekstra og fornyet livskvalitet…!! TAK!!!

229 timer som røgfri – men hvem tæller

imageIMG_2397

10 døgn næsten klaret!!!
Er simpelthen så glad og stolt over at det virker som om det endelig lykkes…!
Det er ikke så slemt som jeg havde frygtet… Nogle dage er dog værre end andre.. Igår var den værste dag der endnu har været.
Skulle køre fra København til Skjern for at holde foredrag og køreturen var lang uden cigaretter. Og min e-smøg havde jeg glemt at lade op…
Men kom igennem det og fik ladet min Nordik e-cigaret op det sekund jeg landede i Skjern og pludselig faldt der ro over kroppen og mest af alt HJERNEN igen… Det er virkelig imponerende som det virker. Har tilladt mig selv at måtte bruge den fem gange om dagen. Fem gange a fem minutter max. Så kan jeg kontrollere det og så ender man ikke bare med at sidde med den i kæften hele dagen. Men ved at gøre det et par gange i løbet af dagen, så glæder jeg mig til at få “lov”. Lidt ligesom jeg engang gjorde med cigaretter.

Det er utroligt som ens hjerne skal og kan blive overtalt til nye ting.
Nogle dage, som igår er hårde – men for pokker hvor er man så endnu mere stolt over at vågne imorges UDEN at være faldet i…
Og kunne vågne uden at lugte af røg, uden at hoste i et kvarter, uden at føle man er helt træt og grå i huden og vigtigst af alt (for mig) vågne uden at frygte for at skulle løbe eller træne der gør at pulsen stiger voldsomt.
For ti dage siden frygtede jeg lidt at skulle igang med dagen for vidste at når pulsen steg første gang i løbet af dagen fulgte der et kvarters hosten med. Det sker ikke mere. Nu kan jeg og har jeg lyst til at komme igang og bevæge mig. Og det var præcis grunden til jeg valgte at stoppe…

Det er ikke fordi jeg bare vil lave en masse reklame for Nordik e-cigaretter, men er simpelthen så glad og taknemmelig for at det med deres hjælp forhåbentlig lykkes for mig at holde pause fra de cigaretter rigtig rigtig længe!!!!!

Older posts