Er jeg en machomand???

HURRRRAAAAA – jeg skal i bad i dag!!!

FREDAG!! Skulle til at skrive, at så er det endelig weekend og jeg har fri.. Men når man går på barsel, så er dagene lidt ens, uanset om det er mandag eller fredag 😉
Eller det skulle man tro..!!! For ENDELIG skal jeg ud og føle mig ung.. hahaha
MM er nu kørt i dagpleje, hvilke lige giver mig tid til et bad, hygge med Batman, et møde og så skal der findes pænt tøj frem.
tv2

Ja, de ord er det længe siden jeg har sagt! Min datter og min hund (og mine naboer) er jo (gudskelov) ligeglade med om jeg går i de samme shorts hver dag og den samme tshirt hver anden dag. De sidste otte ugers barsel har gjort at tøjvalg om morgenen er gået fra, “nyvasket superdry t-shirt, der matcher striben i bukserne, som igen ville være fede hvis det var de blå sko jeg tog på, med de blå solbriller…” til “faml-dig-frem-i-mørke-til-skabet-og-tag-den-første-tshirt-og-buks-du-finder-og-kryds-fingre-for-der-ikke-er-babymos-på…”
Men i aften skal det være slut.. Hvilket også er på tide! Da jeg for et par dage siden cyklede ned gennem Istedgade, stødte jeg ind i min veninde der umiddelbart udbrød: “Gud Silas, er du ude??” Det må man tage som et vink med en vognstang.. haha
I dag skal der endelig tages et bad, barberes,sættes hår og finde tøj der matcher..

For i aften løber “CPH Tv Festival” af stablen på Lokomotivværkstedet. En prisoverrækkelse, hvor “Silas,mig,min mand og min kone” er nomineret i kategorien “Bedste karakterdrevne tv serie”. Vi er oppe imod bl.a. L.O.C’s dokumentar.
Vil glæde mig hvis vi vinder, men først og fremmest glæder jeg mig bare til at få tøj på der matcher… Og derefter at min familie og jeg skal ud og spise med den fantastiske produktion bag serien. Dejligt mad, i dejligt selskab, iført rent tøj…
Tænker det er opskriften på en god aften..

tv

MM og Batman bliver hentet i aften af farmor lige omkring kl.18 – og så er det ellers fuld fart mod indre by… Uden børn..!! Jeg ELSKER mine to unger; men for pokker hvor bliver det også dejligt med en aften uden. Og i selskab med en masse voksne i stedet. Er spændt på, om jeg kan huske hvordan man fører en fornuftig samtale. Eller om jeg pludselig bryder ud i :”da-da-da-da”. Eller giver et medley af “Hjulene på bussen/Five Little ducks/Twinkle twinkle Little star”.

Uanset hvad, så glæder jeg mig til en aften hvor man kan føle sig lidt eksklusiv og drikke et glas bobler og spise receptionsmad…

Og så vil jeg glæde mig til at hente MM og Batte i morgen formiddag og hygge – i T-shirt og joggingbukser – forhåbentlig med en statuette i hånden 😉

tv1

5 kommentarer

  • Dorthe

    Det lyder som om at du får en hyggelig aften. Jeg håber at du nyder aftenen og at du får noget ordenligt tøj på som passer sammen. Det er også rigtig vigtigt at forældre bruger tid sammen med deres børn og hygger sig og for noget kvalitetstid sammen :kissing_heart: :stuck_out_twe:

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • mollehanne@gmail.com

    Silas, du har så mange talenter. Skrive kan du også. Forældre har dårlig samvittighed over al muligt. Stop dog med det. For både du og familien får nyt strøm på batterierne, når I er sammen med andre mennesker og et sted udenfor hjemmet. Det skaber hele og velafbalancerede mennesker og en hel velafbalanceret familie, når behov bliver opfyldt. Forældre skal hele tiden huske at blive ved med at være kærester og have alene tid sammen.
    Du ser godt ud i skjorte og jakkesæt.
    Jeg håber virkelig, I vinder den TVpris. Den er nyskabende, lærerig og fordomsfri. Første gang tvseere er blevet inviteret indenfor hos en familie med en speciel konstellation. Vi seere skal takke for jeres åbenhed. Håber I får en dejlig aften. Kryds og pøj pøj

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Gitte

    Smuk både fysisk og psykisk

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Helle

    Hej Silas!
    Det er bestemt ingen skam at sige, at det er dejligt med en aften uden barn – INGEN kan være i tvivl om, at I alle 3 elsker Maggie højere end noget andet, så rigtig, rigtig god fornøjelse i aften….og nyd det i fulde drag 🙂
    X’ er fingre for, at I vinder 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Søs

    Ha’ en dejlig aften!!
    Krydser for en statuette i hånden, men uanset hvad har i vundet mange hjerter, især mit

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Er jeg en machomand???