• ···
The last 24 hours - i billeder

Knap så Vild med dans idag..

image

I dag er det præcis et år siden jeg mødtes med SaraMaria på Emmerys på Strandvejen og drak morgenkaffe, inden vi kørte sammen mod studiet på Amager.
Inden vi sammen skulle danse vores første dans sammen. Vals.
image
Idag er det så 12 nye par der skal tage turen.
Sætter tankerne igang hos mig. Mere end jeg måske havde troet.
Har hele tiden været afklaret med mit valg om at sige pænt nej tak i år, men kan godt mærke Idag trækker det lidt tænder ud. Måske nok fordi jeg har prøve fri, og dermed ikke skal noget i aften.
Så er der en helt naiv tanke i mit hoved der siger at “så kunne jeg jo godt være med!”. Men så ville jeg have et problem på fredag. Der står jeg på scenen i Musikhuset Aarhus og spiller Danny Zuko.

Der er en masse minder der flyver igennem mit hoved Idag. Det skal der jo være plads til, så længe man kan give slip på dem igen. Og ikke dvæle ved dem. Og det kan jeg gudskelov også..
image
Mine minder er kun positive. Det var et fantastisk forløb sidste år med SaraMaria. Lige fra vores første spæde trin i vejrstudiet i Odense – til vores flyvetur i Forum Horsens. En drømmetid, hvor man samtidig også blev far og flyttede i hus. Der skete meget på meget lidt tid. Og nogle gange føles det som 100 år siden og andre gange – som i går.
image

Har været så heldig at have været nede i træningslokalerne de sidste par dage og se nogle af parrene træne. For nu hvor jeg ikke er med i år, er jeg i stedet blevet tilbudt at være Tv2.dk ’s kommentator på programmet hver mandag.
Og nogle par overrasker virkelig!!
Især John Faxe tog røven på mig… Den havde man sgu ikke set komme!!
Han er virkelig godt flyvende.. Ihvertfald igår – nu må man se om nerverne tager over. Men i mit hoved er det meget imponerende det jeg så igår.
Er også spændt på at se alle de nye proffer i aften. Og se hvad de har kunne få ud af deres partnere de sidste tre uger.

Men er i et kæmpe dilemma. Jeg skal i Go’ aften Danmark i aften og snakke om VMD, og derefter skal jeg finde ud af hvad jeg skal.
Om jeg skal køre ud i studiet og se det live eller om jeg skal køre hjem til min mor og sidde på sofaen.

Kan sgu ikke helt mærke om det er for mærkeligt for mig at sidde derude og tænke “:øv jeg ikke skal danse og være en del af det” eller om det ville være den perfekte måde at nyde showet på…?!?!

Hvad synes I?

Og skal I se det i aften? Og hvem tror I er bedst dansende??

Jeg. Håber mine kollegaer (de proffesionelle) har kunne ryste posen og forny sig selv. Så man ikke kun ser en gentagelse af deres bedrifter fra forrige og sidste år.
Det er den store personlige grund til at jeg kunne sige nej og føle at det er rigtigt.
Jeg var ikke rigtig ny inspireret i år og kunne mærke at hvis jeg havde valgt VMD, så ville der være en chance for jeg bare blev en gentagelse. Og det vil jeg ikke. Det ville jeg synes var at snyde mig selv og seerne. De/I har fortjent nye tricks, nye trin, nye historier. Og det håber jeg mine dygtige kollegaer leverer i aften…

Måske nyder jeg det fra sofaen eller fra studiet.
😉 det blir vist en beslutning der bliver truffet impulsivt lige efter Go’aften DK!

Nyd jeres fredag på TV2, hvis I skal se det.
Det er sgu et vidunderligt program!!!! Jeg elsker det..
image
Knus Silas

20 kommentarer

  • Calina

    Ja jeg så det igår aftes og umiddelbart holder jeg med Søs og Ena og James – MEN Vild med dans er altså bare ikke det samme uden dig Silas 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • inger

    savner dig på skærmen

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Gitte Sørensen

    Hej Silas. Jeg vil savne at se dig i VMD i denne sæson. Jeg har altid syntes, at du var en af de bedste dansere. Men fedt. at du har valgt at følge den beslutning, som du selv føler er rigtig. Det skal der også mod til, og “hatten af” for det – og for dig. Du er nået langt. Jeg tror på, at hvis man følger sit hjerte og den indre stemme, så kan det aldrig gå helt galt. OG … din charme, dit gå-på-mod, og dit gode humør, vil nok altid forblive hos dig, uanset hvad du laver. Vær glad for dit valg, og husk at du er elsket og holdt af uanset hvad. God vind med alt det nye, og nyd din friaften, uanset hvor det bliver. Tanker, kram og kærlig hilsen Gitte

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Bitten

    SELVFØLGELIG skal vi se vild med dans herhjemme. Elsker det program og NU er der rigtig fredag 🙂
    Men det bliver godt nok mærkeligt ikke at skulle stemme Silas. Er spændt på hvem der så kan fange vores stemmer 🙂
    Det kan jo umuligt blive en sådan drømmefinale som sidste år mellem dig og Johannes. Det var fantastisk…..

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Houlbjerg

    Se det …helt sikkert,bliver lidt kedelig når nu du ikke deltager, mon ikke at du er tilbage næste år, det håber vi holder med team glad, . Tag du nu bare der ind, du vil sikkert nyde go weekend til jer alle.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Som tidligere dansepige fra Århus, så har VMD altid været et must. Tror dog at vi er mange som kommer til at savne dig i år, men kæmpe respekt for dit valg.

    Det er altid super vigtigt at følge sit hjerte, og især i en proces som VMD som virker både fysisk og mentalt krævende. Har altid haft den største respekt for jer professionelle dansere som skal komme op med en ny koreografi hver uge.

    Held og lykke med Grease ;o)

    With Love,
    Sabrina

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jane

    Det allerfedeste program på TV – og du bliver SÅ savnet! Når det så er sagt, så ses kjoler, fødder, ja alle detaljer bedst hjemme fra sofaen – men stemningen og lyden fra det fantastiske orkester opleves KLART bedst fra studiet – trust me, I know ;):D:);):D):
    Jeg er meget spændt på at se holdet – umiddelbart her før det hele går i gang tror jeg på Søs & Mads og Stephania & Morten 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Helle Dahlgren

    Hej Silas, nu er det jo lidt underligt du ikke er med, for jeg er stor fan af dig og syntes du danser fantastisk, men jeg tror jeg vil holde med Faxe eller søs.

    ps. Du skrev i starten vi skulle give indput til hvad vi syntes du skulle skrive om, jeg kunne godt tænke mig at høre om dit og Johannes forhold, kærlighed, mange tror at det er mere et venskab end kærlighed, så kunne være nice at høre, hvis du vil delagtiggøre os.

    knus til dig og god Weekend.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ja, det bliver helt sikkert IKKE det samme i denne sæson uden dig, Silas. Men har stor respekt for din beslutning – og tænker jo også, at der da må være en grænse for, hvor meget du kan være med i på samme tid:-) Jeg har lige fundet din blog idag og læser med stor begejstring at der er endnu en bog på vej fra dig?!?! Som stor fan af dig og dit arbejde har jeg fulgt lidt med, men vil glæde mig for vildt til at læse den, når den udkommer (er der en dato fastlagt for det?).
    Jeg beundrer din passion for dans og hvordan du mestrer at gøre hver opgave til en særpræstation – du har noget ganske få dansere i Danmark har!
    Jeg kan virkelig godt forstå dit dilemma mht. i aften!!! Der er vist ingen nem løsning der, men vi er i hvert fald klar til at heppe med herhjemme fra stuen i Kolding, både store og små:-)
    Med glade ønsker om en dejlig VMD-dag til alle
    Lisa og Tommy, Milja (9 år), Linus (3 år) og Silas (3 år)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Katja

    Du skal tage i studiet
    Jeg følger med fra sofaen igen i år – har fulgt alle seasoner –
    Og vil klart savne dig i år !!
    Men som du selv skriver så bliver der også plads til ny proffer med ny trix – jeg glæder mig !
    Go fredag !!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pernille

    Elsker VMD så skal helt klart se det..!! Du vil være savnet i denne sæson, men til gengæld kan jeg så glæde mig over at skulle se dig i Odense d 22

    Ind og mærk stemningen i studiet i aften – det ville jeg gøre… Nårh nej, jeg kan jo ikke vælge, så jeg tager bare sofaen Har heldigvis været så fantastisk heldig at opleve stemningen i studiet for en del år siden – det var FEDT..!!

    Uanset hvor det bliver så god fornøjelse og god fredag aften

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • C

    Tag ind og se det. Jeg er sikker på det bliver en stor og anderledes oplevelse for dig! Nyd det, se det med andre øjne og fra en anden plads – måske du bliver inspireret og vi er heldige at se dig være med igen fra næste år? 🙂 Jeg håber. Du er en fantastisk danser!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Birthe

    Selvfølgelig skal jeg se det, men der mangler noget væsentligt, dig. Det har altid været en fornøjelse at se dig og din partner. Jeg vil nyde det alligevel , og da børnebørnene nu er store nok, skal de også se det. Hav en dejlig fredag aften

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Susan

    Halløjsa
    Skal klart se det, elsker det program, men men men du mangler. Når du gik på gulvet, kom der altid noget uventet, spændende noget glæde og spræl, der bare er fantastisk.
    Håber du kommer igen, men vil dog nyde de næste mange fredage alligevel.
    Så må jeg følge dig på blokken.
    Ha en fantastisk fredag aften.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Winnie Svangren

    Åhhh du søde mand …… du skal da derud! ! Smage stemningen – hilse på alle dem, der også elsker dig. Du er jo inventar (på den gode måde altså). DET må du ikke snyde dig selv for. Du er skisme så afholdt. Bliver det for sejt, så må du hjem på mors sofa
    Og lad mig sige det ligeud: Er spændt på Faxes ben og om de lystrer hæl-hæl-tå. Meeen han er jo i de bedste hænder. Til gengæld så jeg et klip med Søs og hendes “stænger” i cha cha. DET så bestemt lovende ud. Men Mads er jo også genial.
    Du vil være savnet – det ligger hel stramt
    De bedste hilsner og gode tanker – Winnie

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Birgitte Utke

    Kæreste Silas,
    VmD bliver jo aldrig det samme, når du ikke er med <3 Men gosh, du har – som altid – min store respekt og forståelse for både behovet for en pause og for at koncentrere dig fuldt ud om din store Danny rolle :heart_eyes:
    Glæder mig meget til at høre dig kommentere om mandagen, da jeg jo følger diverses udvikling, selvom jeg i år slet ikke er rigtig ajour med, hvem der er med :blush:

    Jeg tror nu, det jeg ville vælge at se det hjemme på din mors hyggelige sofa, men det er nok mest fordi, jeg tænker, det både kan føles, som om du stadig er på, hvis du 'optræder' blandt publikum, og så kan jeg forestille mig, at det samtidig kan føles lidt 'æv', hvis du sidder så tæt på men stadig ikke er med i alt det nervepirrende, sjove, osv.

    Du mærker efter, når du træder ud af Go Aften DK, og tager den derfra. Er lidt spændt på, hvad du gør, og om vi får dig at se 😉

    NYD din velfortjente fridag big time!

    Knus Birgitte

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise Hansen

    Jeg skal se det i aften. Elsker vild med dans og som altid holder jeg ikke med nogen før jeg har set dem danse, det bliver mega spændende og synes da, st du skal tage derud og opleve lidt af stemningen.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Christina Bundgaard

    Vil starte med at sige at du vil blive savnet ubeskriveligt meget i denne sæson – uanset hvor gode de andre er! Havde faktisk sagt at jeg ikke ville se det i år fordi det bare ikke er det samme uden dig – men sniger mig nok til at se det alligevel.. Kan ikke helt lade være. Har ikke sat mig så meget ind i parrene i år og glæder mig egentlig lidt til ikke at heppe på nogen og være ‘farvet’ fra start.
    Jeg synes klart at du skal tagevud i studiet og se det. Nyde stemningen på en helt anden måde end du før har kunnet – hvem ved om det at se det live fra studiet uden selv at være med, kan inspirere dig til nye ting næste år (hvor du selvfølgelig er med ik’?!?)
    Jeg glæder mig til at se dig som kommentator på TV2 om mandagen og er sikker på at uanset hvor du vælger at se det i aften, bliver det super hyggeligt 🙂 God (tiltrængt) fridag til dig – håber du har nydt morgenen med MaggieMy ❤️
    Hilsen Christina

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Gitte

    Når nu du ikke et med i programmet, ville det da være fedt at se dig på skærmen som tilskuer det er da unægtelig også der, den fedeste stemning er.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Dorthe

    Jeg holder så meget med Karina Frimodt og John Faxe hun har gjort det fantastisk hver år, fortjener at vinde, hun er den bedste danske danserinde vi har

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

The last 24 hours - i billeder