• ···
Ser vi virkelig bare på mens børn drukner??

Køge ligger IKKE i Syrien!!

Må lige hurtigt knytte en kommentar til mit
Indlæg i går aften

Jeg bliver simpelthen så irriteret over den dansker mentalitet der hedder “jeg synes vi skal starte med at hjælpe de svage i Danmark”

Jeg har svært ved at se hvordan man overhoved kan sammenligne flygtninge fra Syrien og børn der drukner i Middelhavet, med de svage i Danmark?
Især når begrundelsen altid er at “der er masser af hjælpeorganisationer til at hjælpe i Syrien” – hvad fanden er der så i DK?!?!?!?
Jeg siger ikke at folk ikke må have den indstilling, men i min optik er det pga den mentalitet at der ikke sker noget. Det er jo desværre samme rille vores integrationsminister kører i…

Jeg har svært ved sammenligningen, ” lad os hjælpe herhjemme først – der er rigeligt der hjælper i Syrien”, især når folk i samme åndedrag har travlt med at fortælle om deres store indsats for næstekærlighed. Det hænger sgu ikke helt sammen i mit hoved.
Dette er ikke for at hænge nogen ud – men man kan ikke snakke om næstekærlighed og så samtidig sige “lad os lige hjælpe de svage i samfundet herhjemme først – der er rigeligt der tager sig af problemerne i Syrien”
Så vidt jeg ved sprænger der ikke en bombe hver femte minut på Køge torv, der bliver ikke voldtaget børn og kvinder dagligt i Klampenborg, folk bliver ikke tortureret og pint til døde i Vejle. Og det er da emmervæk længe siden man har købt Politiken og læst om en ny drukneulykke med 30 børn, pga de i desperation er hoppet i en oppustelig gummibåd og krydset Silkeborgsøerne i håbet på et bedre liv…!!

En ting er at man står ved man synes der ikke skal flere flygtninge til landet. Jeg har svært ved at acceptere den holdning, men det er dog trods alt en udmelding. Men lad være (!!!) med at pakke det ind i en “vi skal hjælpe DK først ” eller kvæl det i ord som næstekærlighed … Det er simpelthen for ulækkert i min optik – det er vel kun noget man har behov for at kunne vaske sine hænder og sove trygt om natten… Eller..???

Det er fandme mennesker vi har med at gøre…!!
image

Jeg er godt klar over at dette indlæg sikkert lægger røven i klaskehøjde til en shitstorm af kommentarer både for og imod mine holdninger. Men jeg tager gene imod. Ligesom jeg har lov til min mening har andre selvfølgelig lov til deres. Jeg gider bare godt høre hvor andre står… 😃

49 kommentarer

  • Linr

    Min holdning er klart at vi skal hjælpe. Dog bliver vi nødt til at huske på, at vi langt fra kan hjælpe alle. Nok har vi mange ressourcer i vores lille land og mange ønsker slet ikke at være i DK, men vil videre til Finland og Sverige.

    Der hvor filmen knækker for mig, er når loven bliver tilsidesat, fordi man ikke ønsker store konfrontationer. Det er ikke OK at en flygtning ikke vil lade sig registrere med undskyldning om at de skal videre og ikke bliver i DK. I min optik skulle de direkte tilbage til Tyskland. Lige nu vides det ikke hvor mange der opholder sig illegalt i landet – det mener jeg er et kæmpe problem.
    For mig er det heller ikke OK at man spærrer en motorvej – der må sgu være andre steder de kan gå.
    Her til aften viste TV2 en debat mellem politikerne. Der blev vist et klip, hvor flygtningene gik på motorvejen. Pludselig var der nogen fra broen der piftede – et aftalt signal om at flygtningen skulle flygte. Det skabte vild kaos og flere danskere hjalp til.
    Jeg mener, vi skal lade politiet gøre deres arbejde på bedst mulig vis.
    Hjælp med mad og drikke, lidt tøj, et smil og en sludder. Lad nu være med at gøre noget ulovligt som at fragte dem til Sverige.
    Min store frygt er, at der blandt alle disse flygtninge er ISIS soldater. Hvad kan sådanne mennesker ikke finde på lige pludselig??

    Jeg bor selv i en kommune, som det sidste år har taget imod rigtig mange flygtninge. De er blevet taget godt i mod. Der bor ca 50 mennesker 300m fra mig, og de bliver hver dag mødt med smil, når jeg lufter min hund. Smil er heldigvis fællessprog for høflighed, og lad det endelig blive ved med det.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hanne Nielsen

    Prøv at besøg et plejehjem det er blevet til opbevaring af vores gamle det er simpelthen skåret helt ind og det kan de da ikke selv være skyld i

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tina Søgaard

    Rigtig godt skrevet Silas, sætter virkelig tingene i perspektiv. Vi forstår slet ikke, hvad disse mennesker går igennem, ikke engang når vi prøver aller mest.
    Jeg har arbejder på et asylcenter som børn og unge koordinator ( en stilling der desværre blev sparer væk). Men jeg kom virkelig tæt på asyl børnene og deres familier, det de fortalte mig overgår stadig, hvad min hjerne er i stand til at rumme. Jeg har grædt sammen med dem, holdt om dem, lyttet til dem og ja vi har også grinet så vi fik ondt i maven. Og hvilken taknemlig jeg er blevet mødt med fra forældrene over, at give deres børn glade oplevelser, at fylde i deres livs rygsæk, ikke mindst til dem der blev sendt retur, hvilket tro det eller ej, er langt de fleste.
    Og ja, så bliver jeg sku ret så vred og irriteret over den debat der nu kører dagligt i rå mængder.
    HVORDAN POKKER kan det være et spørgsmål, om vi skal give hjælp og plads til mennesker på flugt???
    Jeg er rystet, hvor er alt næstekærlighed blevet af??
    SELVFØLGELIG SKAL VI HJÆLPE, og vi skal hjælpe dem her.
    Spørgsmålet kan være, hvordan gør vi det bedst. Og det kræver en fælles løsning sammen med de andre lande i EU, uden special aftaler for Danmark.
    Hvad folk stemmer, er deres egen sag, men at hjælpe disse mennesker på flugt er alles ansvar, hvad enten man er rød eller blå!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Michael

    Så vidt jeg ved, og ret mig endelig hvis jeg tager fejl, bliver der taget hånd om de svage i det danske samfund. Hvor mange ressourver der afsættes er en politisk beslutning. Det er også en politisk beslutning at afsætte ressourcer til nødhjælp/bistand her eller i udlandet. To forskellige kasser/prioriteringer. Når det så er sagt, er det desværre ikke unaturligt for en befolkning, hvis der skulle dukke en velkommen syndebuk op, at ytre deres utilfredshed på dennes bekostning. Er vist desværre set alt for mange gange før i historien.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tanja

    Jeg er en del af de masser der synes at vi har et udlændingeproblem der skal løses på en eller anden human måde. MEN det er ikke at sidestille med at vi ikke skal hjælpe de mennesker der er i så voldsom nød lige nu. Selvfølgelig skal vi hjælpe de stakkels mennesker der flygter fra krig terror tortur og diktatur.
    Jeg mener dog også at selvsamme mennesker skal hjælpes hjem igen når der er ro og orden og det er sikkert for dem, for vi kan desværre ikke husere hele verden. Så hvor trist det end er at miste sin nabo og ven gennem flere år som er her som flygtning synes jeg det er vigtigt at huske at vi hjælper dem i krise og hvis vi skal have plads til at modtage andre i krise må vi desværre til tider være nød til at sige farvel, men først når de ikke længere er i fare for at vende hjem.
    Jeg er også en af dem der mener at vi har et problem med at tage ansvar for vores egene svage i samfundet men det er en anden debat og jeg synes det er vigtigt at tingene ikke bliver rodet sammen selvom der er tråd imellem er det ikke lig med at de hænger sammen. INGEN mennesker bør opleve det de oplever nu.
    Og fed kommentar med silkeborg søerne :joy:

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mark

      “Jeg mener dog også at selvsamme mennesker skal hjælpes hjem igen når der er ro og orden og det er sikkert for dem”.

      Ahva? Tror du konflikten i Syrien er ovre om et par år? Det er en ny verden vi bevæger os i, og vi er nødt til at indstille os derefter. Problemet er den måde vi vælger at betragte tingene på. Flygtninge er problemer åbenbart – ikke muligheder.

      Det er i højeste grad agurketider i Danmark. Hold kæft jeg skammer mig. Vi kunne have det så godt, men i stedet yder vi ulandshjælp til Indien (et land, der vel og mærke er en atommagt og har folk i rummet), bygger prestige-byggeri og spilder arbejdsgivernes tid med tusindvis af irrelevante jobansøgninger – folk SKAL jo søge, uanset om de vil have jobbet eller ej. Mere fokus på menneskelige værdier, tak. Fjern papirnusseriet og giv tiltroen til mennesket tilbage – vi har ikke behov for at blive tjekket i hoved og røv. Alt er blevet instrumenter i den politiske dagsorden. Føj.

      Men, det kræver selvfølgelig også en samfundsændring af stor karakter – at vi stopper med at file albuerne spidse og begynder at tænke lidt mere på hinanden igen. Vi har det jo for helvede så pisse godt. Vi går med skyklapper.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Jian

      Tanja – lige til det med at de skal hjem igen når der bliver fred og ro i deres eget land. Hvad så hvis der først går ti-tyve år og de som kom som børn ikke kender andet end Danmark, og de som kom som unge har fundet en partner i dk og fået familie, eller de ældre som er blevet 70-80 + og ikke vil kunne klare sig selv i deres hjemland når deres familie ikke er der mere ( de har ikke plejehjem som vi kender her i dejlige dk).
      En anden side af sagen er, at hvis man tænker at man alligevel bare skal være her i noget tid, så er der måske færre der vil prøve at skabe et helt almindeligt liv med familie og arbejde ( for det kan jo også bare være lige meget når jeg alligevel skal hjem igen).
      Det er ikke bare høns der kan flyttes fra det ene bur til det andet mens det gamle repareres.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Helge

    ADVARSEL! DENNE ARTIKEL UDTRYKKER POLITISKE HOLDNINGER! Den er skrevet i en anden sammenhæng men er relevant her.
    ————————-
    Flygtningepolitik.
    I lyset af det netop overståede folketingsvalg vil jeg gerne fortælle en (heldigvis opdigtet) historie. Men tænk nu – tænk, hvis det var rigtigt….
    ”Efter flere ugers kampe nord for Limfjorden er det nu lykkedes tropper fra Norge at bryde igennem Ålborgs forsvar og det forlyder, at børn og kvinder voldtages eller brændes levende, mens mændene samles på store pladser, hvor de skydes ned.
    Hæren har hurtigt opsat nye forsvarsværker omkring Mariager, men I Randers, hvor nyheden nåede frem tidligt på eftermiddagen, er der udbrudt panik. Folk pakker, hvad de har, mange flygter sydpå i håb om, at de kan komme i sikkerhed i Tyskland, men mange søger også imod kysten og især kystlinien på det sydlige Djursland er er stærkt belastet. Flygtningene mangler mad og vand, husly, tæpper, telte. Alt.
    2 dage senere.
    Hæren holder stadig stand omkring Mariager, men fronten er bred og der høres skud i Randers. Bådejere fra Århus og fra diverse lystbådehavne er sejlet til Djurslands kyster, hvor fra de sejler til Sjælland i pendulfart. Titusinder bliver reddet på denne måde og Røde Kors har i al hast opstillet en nødlejr ved Kalundborg og nummer to er allerede under etablering.
    I København samles regeringen for at finde en løsning på situationen. Dansk Folkeparti forlanger, at flygtningestrømmen standses, så bådene tvinges til Sverige eller Tyskland. Det er uden betydning, at de er danskere og de, der allerede er ankommet, må under ingen omstændigheder kunne forlade lejrene. Partiet er overbevist om, at de kun søger mod Sjælland for at komme til København, hvor de vil belaste de offentlige kasser, skabe uro og tigge. Regeringen og Dansk Folkeparti enes om at skære i madrationerne i flygtningelejrene i håb om, at folk rejser igen …”
    Hvad er der egentlig galt med den historie? Ingenting, faktisk. Stednavnene er bare anderledes og lejrene ligger i Tyrkiet, i Grækenland og i Italien.
    Det er lykkedes Dansk Folkeparti at dæmonisere flygtningestrømmene imod Europa. Det er klart, at vi i Europa ikke kan tage flygtninge fra det halve Afrika og adskillige andre lande omkring Middelhavet. Partiet hævder med stor succes, at flygtningene nærmest vil blive suget til Danmark, hvis de kan få bistandshjælp her. Der har været ballade med unge flygtninge i Ebeltoft og der fokuseres på dårlige historier i landets ghettoområder. På Mols blev Dansk Folkeparti det største parti og den opbakning de fik i store dele af landet rystede mig. Resultatet ser vi nu: den offentlige trafik nedprioriteres, landmændene må igen forurere omkring vores vandløb, optjeningskravene til dagpenge ved arbejdsløshed bliver ikke lempet, sukkerafgiften bliver fjernet og det er sikkert kun begyndelsen. Det er bittert at tænke på, at det alt sammen skyldes, at det er lykkedes Dansk Folkeparti at skræmme så mange borgere med nogle stakkels mennesker i Sydeuropa.
    Leif Lahn udtrykte håb om og tro på, at regeringen ikke ville sidde længe. Sådan har jeg også følt og ment, men jeg har ændret mening. Med Ole Birk Olesen fra Liberal Alliance som formand for Folketingets finansudvalg og med Pia Kjærsgaard fra Dansk Folkeparti som Folketingets formand har de to partier fået så prestigefyldte formandsposter, at de er klar til at beskytte regeringen for enhver pris.
    Og det kan godt gå rigtig galt. De solgte Peder Pårs og Niels Klim, de flotte Århusfærger som lyn og torden i sin tid, næste gang de kom i regering, sendte de Danmark i krig, sandsynligvis fordi Anders Fogh Rasmussen forsøgte at blive NATOs generalsekretær og derefter solgte de i øvrigt DSB Gods til de danske vognmænd så vi nu, i stedet for at have lange, miljøvenlige godstog på skinner, har lange køer af svinende og dyre lastbiler på vejene.
    Vi kan godt trække tænderne ud på det borgerlige Danmark, men det er en fælles opgave:
    Tal pænt om flygtningene, uanset om de flygter fra sult eller krig. Lad være med at være generede af kvinder i burka, udtryk forståelse for, at de arme mennesker, der er endt i Danmark, gerne vil have et liv. Vi kan ikke tage imod alle, mange bliver aldrig integrerede og mange lærer aldrig at læse eller skrive. Der er også nogle lømler i de efterfølgende generationer der aldrig lærer at opføre sig ordentligt, men langt de fleste glider stille og roligt ind i samfundet og finder en plads.
    Vi skal forsvare den positive historie. Dansk Folkeparti skal slås tilbage. De baserer deres succes på had og frygt. Vi kan godt håndtere flygtninge og indvandrere, vi er et stenrigt land og der går ingenting fra os, fordi vi hjælper andre.
    Gå ud og fortæl det. Så får vi en socialdemokratisk regering næste gang.
    Venlig hilsen
    Helge

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Britta

    Synes det er dybt interessant at, du, samt flere siger, at der ingen næste kærlighed er i Danmark, at vi er forkælede og vi mangler ikke noget. Alligevel har man en lejlighed der næsten aldrig bliver brugt, man vil gerne stille en campingvogn til rådighed i sin baghave osv. Fedt! Do it- ingen stopper nogen som helst! Men det er godt nok også trættende, at høre at man kan brokke sig, og så ingenting gøre. Andet end lege rygklapper i et lukket lille forum. Derudover synes jeg, med alt respekt for folks holdninger og meninger, at man liiige skal sætte sig ind i tingene inden man udtaler sig, og samtidig sætte tingene bare lidt i relief!

    1) hvad er definitionen af en flygtning:
    “som følge af velbegrundet frygt for forfølgelse på grund af sin race, religion, nationalitet, sit tilhørsforhold til en særlig social gruppe eller sine politiske anskuelser befinder sig uden for det land, i hvilket han har statsborgerret, og som ikke er i stand til – eller på grund af sådan frygt ikke ønsker – at søge dette lands beskyttelse, eller som ikke har nogen statsborgerret, og på grund af sådanne begivenheder befinder sig uden for det land, hvor han tidligere havde fast bopæl, og ikke er i stand til – eller på grund af en sådan frygt ikke ønsker – at vende tilbage dertil”.

    Hvad er definitionen af en folkevandring:
    En stor gruppe af mennesker fra et givet land eller område, som søger bedre vilkår i form af en bedre økonomi, sociale ydelser mm. Kort sagt; græsset er grønnere på den anden side. Hvilket der
    Intet er i vejen for, hvis man vil bidrage til samfundet man vandre mod.

    Så kan man begynde at diskutere denne rnorme politiske situation, som slet ikke kan få dækket samtlige vinkler igennem et kort blog indlæg.

    For det første, Danmark har altså
    Modtaget mange mange tusinder at mennesker, og det gør vi stadig væk, og det vil vi stadig gøre. Lige gyldig om Inger Støjberg stiller sig op og laver en reklame og siger at villårne i danmark er ikke så fantastisk som rygter siger. Dette kan man takke EU for.
    Bare se på et indvandre land som USA – der er det meget svære, at opholdstilladelse og statsborgerskab. De har rent faktisk kvoter for mange de vil have ind fra hvert kontinent i verden. I 2014 havde de en grænse på 70.000 personer som kunne komme til landet som asylansøger eller familiesammenførte. Sammenlignet med USA er danmark 8 gange så velvilligt indstillet overfor asylansøgere og familiesammenføringer. Og husk at på asyl er den status man har efter man har været flygtning.
    Det synes jeg da siger alt, når USA gik ind i flere krige på de forkerte grundlag, og til
    Og med ikke være særlig gode til, at få “ryddet” inden man forlod landene (hvilket de heller ikke har gjort 100% endnu). Derudover er det ikke hele historien vedr familiesammenføringerne. I USA kan man blive familiesammenført efter et sponsor princip, som betyder den som bringer en ægtefælle til USA (en statsborger), skal de kunne dokumentere at vedkommende kan forsørge sin ægtefælle med hvad der svarer til 125% af det officielle fattigdomsniveau i USA. Kan man ikke det, hører man til kvotereglerne, hvor både ægtefæller, søskende, forældre og børn dog vil have mulighed for at opnå opholdstilladelse, men man er dog langt fra sikret. Dette kommer fra verdens største indvandre land!

    Tænk lige over dette – og sig ikke at vi ikke gør noget som helst for ikke at hjælpe mennesker i nød.

    Vi ser flere 100.000 tusinder mennesker som er på “flugt” igennem markedonien, Serbien, Ungarn osv. Og ja jeg sætter det i “”, fordi: hvordan kan man være på flugt fra krig og andre fordærdeligheder, hvis man har kufferterne med rent tøj, iPhones OG har betalt menneskesmuglere op mod 60.000 kr( nogle flere) for derefter at krydse flere tusinder af kilometer op igennem Europa!?!
    jeg afviser aldeles ikke at der findes reelle flygtninge i denne grupper af mennesker, det tror jeg ikke der er nogen der gør. Men når selv politiet, menneskesmuglerne, nødhjælpsarbejdere, journalister og sågår selv “flygtninge” fortæller at de både havde arbejde, hus osv, men efter at have hørt fra andre (samt læst på hjemmesider), hvad de kunne få at gratis ting i bla danmark, Sverige og Norge, så tog de sig selv og deres små børn under armen, betaler menneskesmuglerne, hvorefter de sætter deres børn og deres eget liv på spil på tværs over Atlanten. Ved du hvad, det har jeg intet til overs overfor. Så kan I kalde mig ubarmhjertig, kold og at jeg intet menneskesyn har. Men det har jeg (og en masse andre mennesker også), FORDI vi vil
    Dæleme gerne hjælpe, alt det vi kan!! I nærområdet!! Hvad med, at vi hjælper dem som sidder tilbage i flygtninge lejrerne og intet kan eller har!?! Det er dér indsatsen skal gøres! Og de ca 4 milliarder (og flere efterfølgende) vi skal bruge på at håndtere “flygtningene” kunne bruges SÅ meget bedre i nærområderne, så vi kan give dem
    En hverdag med mening, mod på at hjælpe med at genopbygge deres land og gøre det beboeligt igen.

    Så ser man “flygtninge” brokke sig over, at de har dårlig internetforbindelse, at deres mad ikke er krydret nok osv. Ej nu stopper det fandeme! Der er mange europæere som slet ikke får mad, har et sted at sove osv.

    Og ja det er dæleme da monster forfærdeligt, at man ser en 3 årig dreng ligge druknet, død på stranden!! men hvordan pokker kan drengens far så tage tilbage til Syrien og begrave ham, hvis han lige har mistet hele hans familie. Han siger selv, at han havde mistet alt, og ville bare dø nu – ja – det var den kolde og kyniske konsekvens ved at sætte sit BARNS LIV på spil, fordi man ikke tænker langt nok frem.
    Og at man sammenligner de vogntog (som ungarne tilbød dem at fragte dem i, frem til grænsen, fremfor at de selv skulle gå) med jøderne under 2. Verdenskrig. Ej stop jer selv! Så aner man fandeme ikk hvad man snakker om!

    Ungarne og serbiens udenrigsministre udtalte igår, at så længe at man ikke har styr på
    Europas ydre grænser, så ville de blive ved med at sende dem op til
    Grænsen og ind i EU. Tysklands kansler svar på det, var at lukke alle ind fra Ungarn, som derefter vil fordele sig stille og roligt til England, Sverige, Norge og Danmark og selvfølgelig Tyskland.
    Hvor er resten af verden henne !?!?

    Tyskland er jo så hyklerisk som
    De overhovedet kan blive. Den eneste grund til, at de lukker dem ind er fordi de at de ved at EU vil kraklere fuldstændig, hvis de sender dem tilbage til det oprindelige EU land de Kom ind i til at starte med, præcis som deres egen lovgivning siger. Vor herrebevares!

    Og endelig – det med at flere skriver, at vi danskere er sgu forkælet og vi har det godt. Vi mangler ingenting osv.
    Stop nu, læs nyhederne og følg med for pokker da! JA velstanden er større i danmark end den er i Syrien – hurra godt spottet- men det er der jo en grund til! Vi har et samfund som fungerer fordi vi alle betaler til kassen, så dem som trænger kan få hjælp (heriblandt også ulandsbistanden). Vi uddanner vores befolkning, vi kan strukturere vores lovgivning uden at blande religion ind i det, vi udvikler os- skaber bedre forhold
    Rent menneskeligt og miljømæssigt, vi har respekt for hinanden -uanset køn, alder, race, religion osv., vi har retssikkerhed som fungerer og vigtigst af alt så har vi demokrati! Det er altså vigtige grund elementer, som gør at vores samfund fungerer. Derudover betaler vi en høj skatteprocent, så vi netop har den velfærd som vi har i dag,
    Som mine forældre, bedsteforældre og oldeforældre har kæmpet for. Så undskyld mig, hvis jeg gerne vil beskytte mit land, kultur, økonomi og befolkningen mod ting som kan vælte disse ting. Fordi det er det som sker, og som mere og mere forskning viser. De kan sagtens selv opbygge disse ting, men hvis man ikke er interesseret i dette, men hellere vil sætte sine børns liv på spil, for at komme op og tage og tage, og ikke give. (Nej jeg siger ikk at alle er sådan, men den kolde sandhed er bare at største delen er sådan – fordi resten sidder tilbage i flygtninge lejrerne)

    Jeg har selv familiemedlemmer som arbejder indenfor plejeomsorg, som selv siger det samme. Og jeg har selvfølgelig personlig erfaring fra tætte familiemedlemmer indenfor psykiatrien. Flere borgere; ældre, demente, handicappede, psykisk syge(børn, unge og ældre) bliver nedprioriteret gang på gsng, fordi den kage som skulle hjælpe dem, bliver mindre og mindre, fordi vi skal hjælp “flygtningene” her i Danmark, fremfor i nærområderne. De sidste 25 år har der ikke været en eneste gang hvor bla Nordjyllands ældrecenter ikke skulle spare. Det er det vi giver dem, som tak fordi de hjalp med at skabe et velfærdssamfund. Så JO vi skal fandeme hjælpe os selv først, før vi kan hjælpe andre.
    Det handler jo SLet Ikke om racisme,
    Fremmedhad, at man er mørkeræd, bange for det “fremmede” eller ikke er humanistisk. Nej se på de kolde hårde facts – vores lande, kulturer og samfund ER forskellige, og det er helt fint, det er sådan det er, det er meningen det skal være. Det skal man respektere, og det gør man ikke med den massive Folkevandring som sker i disse dage.
    Og om man vil det eller ej, de mennesker som kommer op er langt fra alle fra Syrien! Mange kommer fra Afrika og andre steder i Mellemøsten.

    Så kan man vende den om og spørge sig selv, hvorfor hjælper saudi Arabien, Jordan osv osv ikke deres folkefærd (præcis som man hjalp hinanden i Europa, da vi havde vores sidste store krig. ) fordi de ikke vil have den belastning i deres samfund – what- ja det er sådan verden hænger sammen. Mennesker som er tættere på hinanden rent kulturelt osv vil ikke hjælpe, og de bor endda tættere på hinanden. Se det er også hykleristisk!

    I stedet for at give dem den konstante offerrolle, hvad med at spørge:
    Spørg ikke hvad dit land kan gøre for dig, men hvad du kan gøre for dit land!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anni

      Kære Britta!
      Hvor er det dog helt korrekt, jeg er SÅ rørende enig med Dig og alt hvad du skriver! Fordi man stemmer blåt, er man ikke racistisk, og ingen menneskelighed har – jeg er så træt af at blive kaldt det!!
      Lad os stå sammen om vores land, vores værdier og vores kultur!

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mie

      Hej Britta.
      Hvor kan jeg kun give dig ret. Det er rigtig godt skrevet. Er så træt af fordi man har stemt blåt/DF, blir kaldt racist. Det har intet med racisme at gøre, men derimod en holdning om at man gerne vil bevare Danmark, som det Danmark vores forfædre har bygget op.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Helge Smith

      Hej Britta.
      Jeg vil gerne rette en misforståelse. DF er meget nationalistisk og de er hurtige til at vifte med Dannebrog, men Danmark er faktisk ikke bare bygget op af danskere. Vi havde nok slet ikke været her i dag, hvis vi ikke havde haft en massiv indvandring fra især Tyskland i århundreder og vi ahr sandsynligvis haft indvandring fra Østen, Sydeuropa, Rusland og mange andre steder i mindst 1.000 år. F.eks.var Struensee tysk. Han talte vist kun tysk og hans indsats var meget vigtig for det samfund, vi har i dag.
      Danskerne har aldrig eksisteret som begreb. Vi er en blanding af mange kulturer og folkeslag og det har vi altid været.
      Helge
      P.S. Den danske krone bliver 141 år den 1. januar 2016. Det er altså ikke den “gode gamle krone” som DF siger. Inden da var det Rigsdaler og inden da var det Mark. Vores penge blev trykt i Tyskland, inden de begyndte at trykke dem i Danmark.
      Vi har forresten også haft adskillige konger, der kun kunne tysk og lige nu har vi en masse – især unge – der taler en slags babyengelsk/dansk, så der er slet ingen grund til at vifte med Dannebrog. Det, vi kalder Danmark, har altid været et rodsammen af alle mulige mennesker fra hele Verden

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Flot indlæg! Godt at se at nogen har lyst til at tale om det på en ærlig og ligefrem måde. Der er altså bare tidspunkter hvor landegrænser ikke bør være afgørende for om vi tilbyder hjælp eller ej! Det er ind i mellem bare nødvendigt at se på hvem der har det sværest og hjælpe dem uanset om de er danske.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rie

    Jeg vil tildels give dig ret Silas.
    Men blive så også lidt argh.
    I den kommunen jeg bor i (Silkeborg) har der i mange år været en velfungerende døgninstitution for børn og unge der var på vej på et sidespor, det har de valgt at lukke pga økonomi.
    Stedet er lavet om til asylcenter, de unge der biede der før brokkede sig ALDRIG de enten gik eller cyklede ind til byen.

    Flygtninge føler sig isolerede
    Silkeborg Kommune kritiseres for at lade flygtninge bo på Oustruplund nær Kjellerup. Flygtningene føler sig isoleret og langt væk fra alting. Og det gør det svært for dem at falde til i Danmark.

    Efter at have fået opholdstilladelse i Danmark er en gruppe på 20 flygtninge blevet indkvarteret i Oustruplund.
    Flygtningene på Oustruplund uden for Kjellerup har ikke noget at give sig til. De 20 unge mænd har fået opholdstilladelse og er glade for at bo i det fredfyldte Danmark. Men der er for lidt at give sig til.
    – Her er ingenting. Der er 15 minutter til bussen. Her er ingen mennesker. Det er ikke godt, siger Mesfin Buruk, der er kommet fra Eritrea.
    – Vi laver ikke andet end at sove og spise, sove og spise. Er det her det gode liv? Det er ikke noget liv, siger Mesfin Buruk.
    Jewan Jaffar har lært dansk på det halve år, han har boet her. Hver dag går han fire kilometer til Kjellerup. Blandt andet for at arbejde frivilligt i en genbrugsbutik.
    – Jeg vil helst ikke have penge fra kommunen, fordi jeg kan godt arbejde. Jeg er ikke syg. Så jeg behøver ikke få penge, lige nu sidder jeg og får penge, mens jeg sover. Det kan jeg ikke lide, siger Jewan Jaffar, der kommer fra Syrien.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sofie Corvinius jensen

    Dette skrev jeg i et opslag på facebook forleden:

    Jeg bliver ked af det og sur, når jeg hvordan vi her i Danmark ser og snakker om flygtninge som var de dyr. Jeg hader den tankegang at, årh nej, vi har det godt her i Danmark, så hvorfor skal de komme her og have det ligeså godt, de er jo ikke dansker? Jeg er rystet over hvordan folk bliver rasende over de billeder og film der bliver vist og til og med tilføjer ”Jeg vil selv bestemme om jeg vil se på krig og elendighed” hallo hvad fanden bilder i jer ind! Der er mennesker som ikke bare kan klikke billedet væk, der er mennesker som ikke blot ser på billederne, men står lige midt i krigszonen og ligesom i flygter fra elendigheden, ved hjælp af blot en klik med mussen, så prøver andre mennesker hverdag at flygte for blot at overleve.
    Nej gu’ fanden er det ikke sjovt at se billeder af døde børn og voksne, men dette er hverdag for nogle, vi er så møg forkælet i Danmark at vi har mistet alt empati og medmenneskelighed overfor andre mennesker, vi er blevet egoistiske og blinde. hvornår stoppe vi med at kigge væk og begynder at hjælpe, Inger Støjberg hvornår lukker du op og byder uskyldige mennesker velkommen til vores dejlige Danmark? Tænk hvis det var din familie så lå, druknende og døde på en strand, ville du så stadig væk? Jeg tvivler!
    Jeg siger ikke vi bare skal lukke alle ind, men jeg siger at i vi idet mindste kan lade hver at lukke øjne for alt det ubehagelige, jeg siger at vi da i det mindst kan hjælpe dem som er kommet hertil og har brug for vores hjælp og trykhed, sætte os i deres sted og åbne vores øjne op for hvad de har været i gennem. Ingen ønsker at flygte fra hjem og familie, men nogle har ikke et valg og dem bør vi hjælpe så godt vi kan.

    Ha’ en dejlig og fred fyldt dag, i vores skønne Danmark og sætpris på det i har og andre blot drømmer om.

    – Silas du er fantastisk!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hanne

    Silas, vil du lytte til andre holdninger end dine egne uden at blive ophidset ? Jeg vil tillade mig spørge

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • ewe

    Nu er det jo ikke fordi man er hjerteløs hvis man har sådanne meninger, men jeg forstår godt dem der har. for min personlig grænse går, når disse flygtninge, flygter fra krig mm. til et fredeligt naboland, men så ikke er tilfreds med det og så truer sig til at komme videre til Tyskland mm. med en helt igennem uterlig opførelse. så kommer de hertil, som i den grad har taget flere end vores kvote siger vi skal. for at true sig videre til ekstrem velfærd som den sigøjner familie der lige er blevet udvist. alt det ekstra de får, går så ud over vores ældre og syge der så igen igen skæres i ydelserne, for et sted skal der jo spares, hvis ikke på dem så på børnene og uddannelserne. for dem på borgen sparer jo ikke på udlandshjælpen eller på deres egen løn og pension. så jo der er i den grad ulighed her i samfundet. Vågn op Danmark. = Folketinget og dem der stemmer på dem der sider der i dag. alle folk har deres meninger, fred være med det. jeg har mine og jeg er nok ikke alene, da jeg blandt mange arbejder med dem, det går ud over gang på gang.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nanna

    Malene, jeg har også to børn i institution herhjemme (hhv vuggestue og børnehave) og jeg synes, det er direkte usmageligt at skrive, vi ikke har råd til at hjælpe de stakkels flygtninge pga de ‘økonomiske udfordringer’ vi har herhjemme. Ingen af mine børns institutioner er truet af bomber, mangler mad eller andet der er livstruende. Og ja, selvfølgelig kan forholdene alle steder blive bedre i DK. Men jeg er sådan set fint tilfreds, og vil også gerne undvære ekstra luksus for mig selv og mine børn, hvis det betyder, at vi kan redde børn og voksne fra død og ødelæggelse. Du burde oprigtigt skamme dig!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Malene

      NANNA: Vi hjælper skam også!!! Læs hvad Ewe skriver, jeg kunne ikke ha sagt det bedre selv. Og gu vil jeg da ej skamme mig, skam dig selv for at ride med på bølgen af dem der tror at vores land har uendelige midler.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Malene

    Og hvis du, som du skriver, gerne vil høre andres meninger og respeterer at meninger er forskellige, så forstår jeg ikke at du viser et billede, hvor du åbenbart mener at alle andre, der ikke står bag din mening, er skudt i hovedet!! Underligt……

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • silasholst

      Malene en gang imellem skal man også bare tage et billed for hvad det er – nemlig et billed…!! Der er ikke altid den dybe mening bag et billed. Men nogle mennesker vil bare gerne misforstås eller misforstå og den type mennesker kan man aldrig gøre noget rigtig for. Hvis du gerne vil misforstå mit billed bare for at have noget at sige mig imod , så fyr den af…

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Malene

    Jamen vi HAR ikke økonomien til det!!!!! Den dag hvor din egen datter starter i vuggestue, børnehave og skole, så finder du ud af at økonomiske udfordringer i Danmark allerede er stor!!! Vi har simpelthen ikke pengene til at hjælpe alt og alle. Men gu gør det da ondt at se når de flygter på værste vis, gud hvor frygteligt. Men vores egne børn herhjemme mangler også!!!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • silasholst

      Vores børn mangler fandme ikke noget i forhold til børn i Syrien!!!! Og JO jeg har skam allerede et barn i institution. Og ved hvad det koster.. Jeg kan slet ikke se hvad det har at gøre med druknede børn i Syrien??? Virkelig en usmagelig sammenligning i mine øjne… Men hvis du har den holdning at det er vigtigere at vores børn får endnu federe forhold og de andre børn i krig lige må klare sig selv, indtil vi får råd til at købe PlayStation nummer to til vores barn, så er det jo din holdning

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Malene

      HER kan man da snakke om at man VIL misforstå!!! Hvem snakker om materielle ting til børn? Og hvor har du læst om Playstation???? Jeg snakker om økonomien i danske institutioner!!!!!! Jeg sidder med sagsakter dagligt, hvor mine kollegaer og jeg skal fratage tvangsfjernede børn deres elskede plejefamilier, fordi at kommunen skal spare penge. Jeg bryder mig ikke om en ” skarp tunge” i en debat, men helt ærligt? Hvad er det for et surt opstød du kom med? Øv, at du reagerer sådan, endda når du tager så meget fejl?!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jane

    HØRT!!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Annette dietz

    TAK Silas.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Tak!! Oh my freaking God hvor har jeg længe trængt til at høre/læse andre der siger det her!!! Har så længe haft det på den måde! – ja, der er ting som kunne være bedre i Danmark – men intet af det er på nogen som helst måde – OVERHOVEDET – sammenligneligt med at folk drukner, dør og flygter!! Nu må vi simpelthen stramme ballerne, forkælelsesdanmark! Stam op, pr nu!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hanne

    Det må være forfærdeligt, at bo i en by og i et land, der bliver ødelagt af bomber. Kaos, infrastruktur ødelægges, og basale livsnødvendiger bliver en mangelvare. Selvfølgelig skal Danmark fortsat tage imod flygtninge, men vores kvote skal ikke forhøjes. De lande i verdenen, der slet ikke eller kun. modtager få flygtninge, skal tage flere. Det skal Danmark kræve i de internationale organisationer, vi er medlem af. Samtidig med der stadig skal arbejdes for fred i de krigshærgede lande. I dag er der så dårlige vilkår indenfor mange områder i Danmark p.g.a nedskæringer og besparelser. Det er også kynisk og usolidariske at lukke øjnene og ikke udvise hjertevarme for sine egne landsmænd. Danskerne vil ikke have skatten forhøjet. Vær ærlig Silas, du stiller ikke en campingvogn op i din have og lejer ikke din tyrkiske lejlighed ud til en flygtning. Vi kan ikke tage imod flere tusinde flygtninge med vores lille befolkning. En flygtning med famlie har også et ansvar… et ansvar og pligt til ikke at gå i en overfyldt gummibåd og risikere at lide druknedøden på havet. Alle de ressourcer, der allerede bliver brugt i så mange lande….nej, jeg synes, det er så uoverskueligt, og nærmest umuligt st sætte sig ind. Hvem taler sandt, og flygtningetallene korrekt ? Det er der ingen, som helt præcist ved !!! Jeg ønsker ikke kaos i Danmark, og levevilkårene er meget forandret i forhold til, da jeg var barn og ung. Jeg holder af mit smukke fredelige Danmark og vil altid bo her. Jeg sætter pris på fred og frihed til alle i verdenen

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hanne

    Det må være forfærdeligt, at bo i en by og i et land, der bliver ødelagt af bomber. Kaos, infrastruktur ødelægges, og basale livsnødvendiger bliver en mangelvare. Selvfølgelig skal Danmark fortsat tage imod flygtninge, men vores kvote skal ikke forhøjes. De lande i verdenen, der slet ikke eller kun. modtager få flygtninge, skal tage flere. Det skal Danmark kræve i de internationale organisationer, vi er medlem af. Samtidig med der stadig skal arbejdes for fred i de krigshærgede lande. I dag er der så dårlige vilkår indenfor mange områder i Danmark p.g.a nedskæringer og besparelser. Det er også kynisk og usolidariske at lukke øjnene og ikke udvise hjertevarme for sine egne landsmænd. Danskerne vil ikke have skatten forhøjet. Vær ærlig Silas, du stiller ikke en campingvogn op i din have og lejer ikke din tyrkiske lejlighed ud til en flygtning. Vi kan ikke tage imod flere tusinde flygtninge med vores lille befolkning. En flygtning med famlie

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hanne

    Det må være forfærdeligt, at bo i en by og i et land, der bliver ødelagt af bomber. Kaos, infrastruktur ødelægges, og basale livsnødvendiger bliver en mangelvare. Selvfølgelig skal Danmark fortsat tage imod flygtninge, men vores kvote skal ikke forhøjes. De lande i verdenen, der slet ikke modtager

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hanne

    Det må være forfærdeligt, at bo i en by og i et land, der bliver ødelagt af bomber. Kaos, infrastruktur ødelægges, og basale livsnødvendiger bliver en mangelvare.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Calina Pedersen

    Du kan jo altså ikke hjælpe alle i hele verden der gerne vil have et andet/bedre liv. Her er ikke plads og heller ikke ressourcer til at hjælpe alle der kommer her og gerne vil være her af enten den ene eller den anden mere eller mindre sørgelige grund. Og som de bliver ved at sige i nyhederne er det bestemt ikke alle der flygter pga krig mange gør det også for “bare” at få et økonomisk bedre liv og hvor skal grænsen gå? jeg mener stadig at så længe der er så mange ting der ikke er i orden i vores eget samfund så synes jeg ikke vi skal blive ved at lukke og flere ind der så er med til at bruge af de i forvejen sparsomme sociale ressourcer 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lone

    Nu er det ved at være et par timer siden jeg har læst dette indlæg og indlægget fra forleden. Jeg blander mig meget sjældent i sådanne debatter. Det betyder ikke at jeg ikke har en holdning til at vi skal hjælpe. Selvfølgelig skal vi det. Der er mange måder at gøre det på. Mange af de flygtninge som kommer hertil, eller forsøger på det skal have hjælp her. Der er også flygtninge som ønsker at blive tæt på hjemlandet, for at kunne vende tilbage når der bliver ro i deres hjemland. De skal også hjælpes. Om man støtter det ene eller det andet er jo op til den enkelte. Det der er vigtigt er at vi gør noget. Og nu skriver jegbom flygtningene, ikke om de danskere som har det svært. De skal selvfølgelig også hjælpes.
    Grunden til at jeg nu alligevel blander mig, efter et par timer hvor jeg har gået og tænkt over debatten her, er at jeg kan mærke jeg har brug for at dele en solstråle
    historie med jer.
    Vi har i min bopælskommune en del flygtninge, også fra Syrien.
    Min mand er selvstændig med en lille forretning kun med ham selv og en ansat. Han har i alle de år han har været selvstændig været parat til at hjælpe andre i gang på arbejdsmarkedet igen, hvis de i en periode har været væk.Om det har været frivilligt eller ej. Det har indtil engang her i foråret kun været danske medarbejdere. Unge som har haft det svært, som havde brug for at lære at stå op om morgenen og vide at der var nogen som havde brug for dem. Lidt ældre som skulle prøve om de kunne holde til at komme på arbejdsmarkedet igen. Ja, der har været mange forskellige grunde.
    I foråret blev han kontaktet om han ville hjælpe med en flygtning fra Syrien. En mand midt i 40’erne som havde været her i et års tid med sin famile. Han var i gang med sprogskolen, og havde brug for at komme ud og prøve sit danske af et par dage om ugen. Det blev aftalt at han skulle komme to dage om ugen. I bagbutikken har han 50 år gamle industrisymaskiner stående. Efter et par uger finder min mand ud af at hans nye medarbejder har haft sin egen skrædderforretning i Syrien. Og han er en meget dygtig skrædder. Også går det stærkt. Både med det danske og at få en glad medarbejder. De bliver enige om at han skal ordne butikkens skræddervarer. Lige pludselig ændrer han sig, han stråler de dage han kommer på arbejde, sidder og synger mens han arbejder. Og nu kommer kunder fra gaden ind med deres tøj som skal repareres eller ændres. Der er arbejde nok til ham. Da den aftalte tid var gået, blev min mand og skrædderen enige om at han skulle ansættes. Så han kommer stadig 2-3 dage om ugen, sprogskolen skal stadig passes. Men han er på lønningslisten og er en meget glad mand. Sådan kan man også hjælpe.
    Tænk at rejse fra sit hjemland, til en uvis fremtid, også få lov til at arbejde med det man er uddannet til.
    Jeg beklager at det blev så lang en kommentar, men den trængte sig altså på.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • silasholst

      Det er en FANTASTISK historie!!!!!! din mand lyder som en fantastisk mand

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • silasholst

      Må jeg dele din historie på bloggen?

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Lone

      Tak, jeg ved jeg er heldig med min mand, og selvfølgelig må du dele min historie på bloggen.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Jette

      Fantastisk historie, sådan nogle gør bare dagen meget bedre
      Tak og al held og lykke til din mand og hans kollegaer/ ansatte

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jette

    Helt enig, og for pokker hvor er det rart du siger det højt. Her i DK er der rig mulighed for at få hjælp og jeg synes det er forfærdeligt at sammenligne vores problemer/udfordringer med hvad mennesker i nød er ude for. Lad os endelig hjælpe alt det vi kan for de mennesker, voksne som børn, kommer i sikkerhed. De gør alt hvad de kan for at komme i sikkerhed med deres børn og øvrige familie, flygter fra krig, ødelæggelser og et forfærdeligt liv. Vi ville alle ønske der var nogen der hjalp os og vores nærmeste hvis vi stod i de problemer, så hvorfor skal det ikke gå den anden vej?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Stine Storm

    Jeg er SÅ enig. Jeg drømte det om det i nat. Drømte om flygtningene på stationerne, der blev kørt rundt som jøderne under 2. verdenskrig. Hvordan mennesker bare cyklede forbi som var det ingenting. Skammer mig over 22 nyhederne bringer “billedet”. Vi skal bare hjælpe – som i NUNU.. Som i med alt hvad vi kan. det er så tragisk for de forældre der bare prøver at gøre livet godt for deres børn. Herhjemme holder vi kagekonkurrencer..
    Det er virkelig hjerteskærende og på trods af jeg mener jeg er et relativt empatisk menneske, ligge min forståelse for mennesker med en anden holdning, meget fjernt. Hvordan kan man IKKE ville hjælpe – om det er her eller i de såkaldte nærområder.. Bare hjælpe.. Jeg forstår det ikke. Og får du en shitstorm pga dette så bliver jeg sgu rystet i min grundvold.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rikke

    Er meget enig i dit synspunkt – Danmark er et rigt land, lad os da hjælpe så mange som muligt!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Line Kiil Mejlvang

    Forresten så synes jeg det er dybt respektløs med de billeder som medierne lægger ud af børn der ligger drukne ved strandbreden! Det hele vender sig i mig, ved tanken om at et så privat og sårbart billede af mit barn skulle pryde aviser og internettet!!!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Line Kiil Mejlvang

    Jeg synes nu det er dine skuldre du lægger i klaskehøjde… SÅ godt skrevet og sikke et perspektiv at sætte på det! Kunne ikke lade være med at grine selvom det jo ikke er spor sjovt! Men vi danskere er altså lidt tragikomiske!!
    Jeg tror på at flygtningene ville være lykkelige hvis bare de havde det halvt så godt som os! Vi er blevet alt for vant til at være så priviligerede som vi er, at vi ikke kan give afkald på noget af alt det vi har!
    Jeg har utrolig svært ved at skulle gå ind og spise på en Michelin restaurant lige nu (ikke at jeg nogensinde gør det), velvidende at der ligger mennesker på gader, på strande og i både ude på havet, som kæmper for deres liv og som ville prise sig lykkelige for en portion havregrød!
    Min pointe er at vi danskere skal nok få et godt liv selvom vi så skulle afgive 1/3 af det vi har! Vi skal bare tage vores definition af “et godt liv” op til overvejelse!!
    Wow tror det blev lidt rodet men håber du forstår min pointe!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rikke

    Jeg tænker også hvis det skete i Danamrk ville vi så ikke også gerne kunne hente hjælp i andre lande?
    Men vi tænke kun at ser aldrig sker noget i vores lille Danmark.
    Nu må vi sku komme ind i kampen

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kamilla

    Jeg synes sådan set, at du har ret – vi skal hjælpe. Men vi skal hjælpe på den rigtige måde, og ikke bare “tisse i bukserne for at holde varmen”.
    Der er nu engang også mennesker der har brug for hjælp i Danmark, som har lidt omsorgssvigt, levet med en alkoholiseret far, en mor der slog eller lign. Og selvom det måske kan virke som “små” problemer holdt op i mod mennesker der flygter fra krig og ødelæggelse, så skal man huske, at problemer er relative.
    Der ligger patienter på gangene, ventetiden i psykiatrien er fuldstændig vanvittig. Samtidig kommer der flere og flere ældre, og vi føder færre og færre børn. Det skaber flere udgifter på de offentlige budgetter og færre til at tjene pengene ind.

    Hvor skal pengene komme fra? Kommunerne har ikke plads til alle de flygtninge der kommer, hvor skal de være henne, hvor skal de bo?
    Vi kan da ikke invitere dem her op, uden at kunne give dem tag over hovedet osv.

    Fakta er nu engang, at det er billigere at hjælpe i nærområderne, end at have dem boende i Danmark. Og vores lille land kan altså ikke have samtlige flygtninge boende her. Så giver det da mere mening, at hjælpe 20 i nærområdet, end 1 flygtning her.

    Hvad er roden til problemet? ISIS – få dem nu væk!!!!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Christina

      Jeg er enig med dig. Silas har misforstået min kommentar – og endda lavet et helt blogindlæg om den. Men nej, vi er ikke enige, for jeg er ikke så gæstfri, at jeg stiller en campingvogn op i min have til flygtninge. Men dem der vil, skal da endelig gøre det.
      Jeg mener forøvrigt ikke, at der er rigeligt der hjælper dernede, jeg mener, at der er andre der tager sig af det på stedet. Hvis man støtter det, tror jeg på at man kommer meget længere, at hvis vi invitere dem alle herop!

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • silasholst

      Hej Christina – det var nu ikke kun din kommentar der fik mig til tasterne . Fik 10 beskeder i træk med samme budskab… Og det fik mig til tasterne. For jeg deler ikke den holdning. Men somjegnogså skriver – hver sin mening

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Heidi P

      Nu skal man vælge sine kampe med omhu 😉 Men jeg er faktisk enig med dig Karina i det du skriver. Det er dybt tragisk at det er kommet så vidt og at børn dør og bliver udsat for ting som børn bare ikke skal opleve. Det er tragisk at det er den værste flygtninge strøm siden 2. Verdenskrig og gu’ fanden skal vi hjælpe. Tyskland vil alene bare i år modtage op til (eller så er det over) 800.000 tusinde flygtninge. Det der gør allermest ondt er sgu, at indimellem alle disse flygrninge fra Syrien, findes der mennesker som flygter fra andre lande fordi de ser sit snit til at smutte med – det er fanme ikke iorden. Jeg synes da også at vi skal gøre hvad vi kan, men at kommunerne skal til at opkøbe parcelhuse fordi de ikke ved hvor de skal gøre af flygtningene – hvor skal de penge komme fra? Det er jo ikke fordi pengene bugner i kommunernes kasse. Når det så er sagt, så skal du da have lov til at have din mening og ytre den og jeg brækker mig sgu også over mennesker som snakker om næstekærlighed men alligevel lever efter princippet; “bare ikke i min baghave”. Jeg har ingen ide om hvad og hvordan vi skal hjælpe disse mennesker, men selvfølgelig skal vi da hjælpe så godt vi kan.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    Åh, hvor siger du det godt, Silas. Man kan se på alle dine slå-fejl, at du har været godt oppe og køre, da du skrev indlægget

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nanna

    Det er så rigtigt og så vigtigt, at du kommer ud med de tanker! Du bruger dit talerør fornuftigt, og forhåbentligt kan det vende nogle af de fremmedhadske tanker, der har overtaget Danmark..

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Ser vi virkelig bare på mens børn drukner??